J.nr. 1034-0900

 

 

  

Den 30. juni 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 220 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål nr. 220

”Kan ministeren bekræfte, at der ikke eksisterer love, der regulerer forureningen fra olieudskibning samt redegøre for, hvilke initiativer hun som resultat af denne konstatering vil tage?”

 

Svar

Jeg kan bekræfte, at der ikke findes lovgivning, der specifikt er rettet mod lastning af skibe med råolie. Det betyder dog ikke, at VOC udledningen fra skibslastning af råolie fra Fredericias havneterminal ikke er reguleret. Den reguleres via Shell raffinaderiets miljøgodkendelse. Det er Vejle Amt, som er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Miljøstyrelsen har i forbindelse med en klagesag i 1998 vurderet, at udlosningsaktiviteterne må betragtes som en integreret del af Shell raffinaderiets samlede aktiviteter og dermed er godkendelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven.