J.nr. SNS-301-00044

 

 

  

Den 12. juni 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 218 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 218

Kan ministeren oplyse, hvornår man forventer, at Færøerne implementerer CITES i lighed med resten af Kongeriget Danmark?

 

Svar

Jeg mener, at den uafklarede situation om Færøernes forhold til CITES bør bringes til ophør snarest muligt.

 

Hvornår det sker, er imidlertid alene op til Færøerne, som har den fulde kompetence og det fulde ansvar til at gøre noget ved sagen.

 

Jeg har gentagne gange rejst spørgsmålet over for Færøerne og opfordret til, at de snarest får gennemført den nødvendige lovgivning, der er en forudsætning for, at hele Rigsfællesskabet kan være omfattet af CITES.

 

Jeg har senest drøftet spørgsmålet med miljøminister Jógvan Keldu og lagmand Jóannes Eidesgaard på min rejse til Færøerne 31.8-1.9.2005.

 

Fra færøsk side lovede man, at man ville overveje implementering af CITES og komme med en tilbagemelding herom kort derefter. Dette er ikke sket endnu, hvorfor jeg må formode, at det er nogen yderst grundige overvejelser, der gøres. Jeg vil nu rykke Færøerne for et svar.