J.nr.

 

 

  

Den 2. juni 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 212 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål: ”Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 22/5-06 fra Greenpeace vedr. bundtrawling og biodiversitet, jf. MPU alm. del - bilag 406.”

     

 

Svar: Materialet fra Greenpeace beskriver de skadelige virkninger af bundtrawlfiskeri på dybhavets økosystemer og støtter dermed behovet for internationale aftaler om et stop for dette fiskeri. Det viser også, at der mange steder i verden er gennemført eller er ved at blive gennemført regulering til sikring af dybhavet mod bundtrawlfiskeri. Endelig viser materialet, at indsatsen må bygge på principperne om forebyggelse og forsigtighed, idet vores viden om naturtyper og arter i dybhavet og den geografiske udbredelse af disse er meget begrænset. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 211 (alm. del).