|
|
Den 17. maj 2006 |
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 196 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 19. april 2006.
Spørgsmål nr. 196:
Ministeren bedes redegøre for de miljømæssige fordele og ulemper ved stigende anvendelse af kulfiberkomposit i flyproduktion, eksempelvis Boeings nye 787’er – den såkaldte Dreamliner, herunder redegøre for gennemførte livscyklusanalyser og regler for bortskaffelse af materialet.
Svar:
Kulfiberkomposit består af plastmateriale, der er armeret med kulfiber. Afhængig af de egenskaber der ønskes, vælges der plasttype ofte epoxy, og der kan herudover tilsættes forskellige tilsætningsstoffer afhængig af, hvilke nærmere egenskaber, der ønskes at materialet skal have.
Kulfiberkomposit udmærker sig ved at have nogle materialeegenskaber i form af en stor styrke og stor stivhed kombineret med en lav vægt, der gør det anvendeligt til en lang række formål bl.a. i flyindustrien, til vindmøller, golfkøller, biler til formel 1 kørsel m.m.
I forbindelse med udvikling af nye fly er det centralt at reducere brændstofsforbruget og dermed flyets miljøbelastning således, at det kan flyve længere og mere energieffektivt. Væsentligt i denne sammenhæng er både udviklingen i motorteknologi, flyets aerodynamiske egenskaber og reduktion i flyets vægt.
Kulfiberkomposit er med til at reducere flyets vægt væsentligt og både de nye europæiske Airbus og de amerikanske Boeing fly indeholder langt mere kulfiberkomposit, end tidligere modeller.
Det har ikke været muligt at finde livscyklusanalyser, der konkret kvantificerer, hvor meget kulfiberen betyder i relation til at reducere et flys brændstofforbrug. Det er dog givet, at set ud fra en livscyklustankegang vil reduktionen i brændstofforbruget forbedre flyets miljøegenskaber væsentligt.
Der er i Danmark ikke særskilte regler for affaldshåndtering af kompositmaterialer. Materialerne skal klassificeres udfra deres indholdsstoffer, hvorefter de skal følge de kommunale regler for erhvervsaffald. Det indebærer, at brugte kompositmaterialer, hvor plastmaterialet er epoxy, i dag primært bliver deponeret, fordi det ikke kan håndteres på forbrændingsanlæggene.
Der er dog en række forsøg i gang med andre former for håndtering af kompositaffald, hvor affaldet enten nedknuses og genanvendes til mindre krævende konstruktioner eller efter en termisk proces indgår i eksempelvis cementproduktion.
Et spansk teknologisk institut har vurderet tre metoder til genanvendelse af kulfiberkompositter; En kemisk metode, en forbrændingsmetode og en pyrolytisk metode. Undersøgelsen konkluderer, at alle tre metoder er teknisk og økonomisk levedygtige, men det er kun den pyrolytiske metode, der er miljømæssig forsvarlig i stor skala.
Sandsynligvis er genanvendelse af kulfiberkompositter i stor skala stadig begrænset i dag, men må forventes at vokse i takt med, at affaldsmængderne fra blandt andet, fly og vindmøllevinger stiger.