Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 183 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 183
Svar
Skov- og Naturstyrelsen har efter drøftelse med Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
â€SpørgsmÃ¥let er forstÃ¥et sÃ¥ledes, at det drejer sig om konkrete ændringer af planloven og eventuel anden lovgivning, der er nødvendige for at sikre kommunernes adgang til at stille krav til bygningers energi- og ressourceforbrug og miljøbelastning, der gÃ¥r ud over lovgivningens mindstekrav.
Planlovens § 15, stk. 2, indeholder hjemmel til, at kommunerne gennem lokalplaner blandt andet kan stille krav om bebyggelsens beliggenhed på grundene og bebyggelsens ydre (visuelle) udformning. Det betyder, at kommunerne fx gennem lokalplaner kan sørge for, at bygningerne er orienteret rigtigt i forhold til solen med henblik på udnyttelse af passiv solvarme, at tagene er hensigtsmæssige i forhold til installering af solvarme, solceller m.v., og at mulighederne for udnyttelse af dagslys er gode.
Planloven giver derimod ikke hjemmel til, at kommunerne i lokalplaner kan stille krav om specifikke energitekniske forhold i bygningerne eller om miljørigtige materialer.
Bygningsreglementerne, der er udstedt i medfør af byggeloven, indeholder landsdækkende mindstekrav til byggeriet om bebyggelsesregulerende og tekniske forhold, der skal overholdes ved opførelse af bebyggelse og væsentlige ændringer af bestående bebyggelse, herunder om energiforbrug, ressourcebegrænsende vand- og afløbssystemer, afledning af overfladevand og genbrugsfremmende affaldssystemer. Der er ikke hjemmel til at fastsætte bestemmelser om anvendelse af miljørigtige materialer.
Hvis der i bygningsreglementerne skal kunne fastsættes bestemmelser om anvendelse af miljørigtige materialer, vil det kræve en ændring af byggeloven. Hvis kommunerne yderligere skulle have mulighed for at stille krav om energiforbrug og anvendelse af miljørigtige materialer, der går ud over bygningsreglementernes mindstekrav, ville det kræve en ændring af byggeloven, hvorved erhvervs- og økonomiministeren får adgang til at fastsætte regler herom i bygningsreglementerne.
Ændringerne i bygningsreglementerne måtte i givet fald indeholde præcise angivelser af de supplerende krav, kommunerne i forbindelse med byggetilladelse kunne stille herom, og en nærmere angivelse af hvilke betingelser, der skulle opfyldes for at kravene kunne stilles.
Betingelser for at stille supplerende krav til byggeriet kunne fx gÃ¥ ud pÃ¥, at de kan stilles i omrÃ¥der, der i lokalplan er udlagt til â€særligt bæredygtigt byggeriâ€. Muligheden for at udlægge sÃ¥danne omrÃ¥der ville forudsætte en ændring af planlovens bestemmelser om, hvad der kan reguleres i en lokalplan. En sÃ¥dan løsning mÃ¥ i givet fald forudsætte nærmere overvejelser og mÃ¥ formentlig begrænses til situationer, hvor der inddrages nye ubebyggede omrÃ¥der til bebyggelse.
Det bemærkes at kommunerne som grundejere har mulighed for i forbindelse med salg af byggegrunde at stille krav til bæredygtig udformning af bebyggelse, sÃ¥ længe de holder sig inden for kommunalfuldmagtens grænser. Denne praksis er almindelig kendt og anvendt i adskillige kommuner.â€
Jeg kan i øvrigt supplerende henvise til svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 155, hvoraf fremgÃ¥r, at spørgsmÃ¥let om regulering med hensyn til miljørigtige materialer og om indretning af bygninger med henblik pÃ¥ at reducere ressourceforbrug af vand el og varme i forbindelse med lokalplaner behandles i et delprojekt under Realdania projektet â€Fornyelse af planlægningen.†Jeg vil som nævnt i dette svar afvente projektets konklusioner og eventuelle anbefalinger til ændringer af planloven.