J.nr. 101-00216

 

 

  

Den 7. april 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 183 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 183

Da ministerens besvarelse af MPU alm. del – spørgsmål 155 overvejende indeholder en række overvejelser, en beskrivelse af et projekt samt et uddrag af tidligere besvarelser bedes ministeren uddybe, hvilke konkrete ændringer af planloven og eventuel anden lovgivning, der er nødvendige for at sikre kommunernes adgang og pligt til at stille krav til bygningers energi- og ressourceforbrug og miljøbelastning.

 

Svar

Skov- og Naturstyrelsen har efter drøftelse med Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Spørgsmålet er forstået således, at det drejer sig om konkrete ændringer af planloven og eventuel anden lovgivning, der er nødvendige for at sikre kommunernes adgang til at stille krav til bygningers energi- og ressourceforbrug og miljøbelastning, der går ud over lovgivningens mindstekrav.

 

Planlovens § 15, stk. 2, indeholder hjemmel til, at kommunerne gennem lokalplaner blandt andet kan stille krav om bebyggelsens beliggenhed på grundene og bebyggelsens ydre (visuelle) udformning. Det betyder, at kommunerne fx gennem lokalplaner kan sørge for, at bygningerne er orienteret rigtigt i forhold til solen med henblik på udnyttelse af passiv solvarme, at tagene er hensigtsmæssige i forhold til installering af solvarme, solceller m.v., og at mulighederne for udnyttelse af dagslys er gode.

 

Planloven giver derimod ikke hjemmel til, at kommunerne i lokalplaner kan stille krav om specifikke energitekniske forhold i bygningerne eller om miljørigtige materialer.

 

Bygningsreglementerne, der er udstedt i medfør af byggeloven, indeholder landsdækkende mindstekrav til byggeriet om bebyggelsesregulerende og tekniske forhold, der skal overholdes ved opførelse af bebyggelse og væsentlige ændringer af bestående bebyggelse, herunder om energiforbrug, ressourcebegrænsende vand- og afløbssystemer, afledning af overfladevand og genbrugsfremmende affaldssystemer. Der er ikke hjemmel til at fastsætte bestemmelser om anvendelse af miljørigtige materialer.

 

Hvis der i bygningsreglementerne skal kunne fastsættes bestemmelser om anvendelse af miljørigtige materialer, vil det kræve en ændring af byggeloven. Hvis kommunerne yderligere skulle have mulighed for at stille krav om energiforbrug og anvendelse af miljørigtige materialer, der går ud over bygningsreglementernes mindstekrav, ville det kræve en ændring af byggeloven, hvorved erhvervs- og økonomiministeren får adgang til at fastsætte regler herom i bygningsreglementerne.

 

Ændringerne i bygningsreglementerne måtte i givet fald indeholde præcise angivelser af de supplerende krav, kommunerne i forbindelse med byggetilladelse kunne stille herom, og en nærmere angivelse af hvilke betingelser, der skulle opfyldes for at kravene kunne stilles.

 

Betingelser for at stille supplerende krav til byggeriet kunne fx gå ud på, at de kan stilles i områder, der i lokalplan er udlagt til ”særligt bæredygtigt byggeri”. Muligheden for at udlægge sådanne områder ville forudsætte en ændring af planlovens bestemmelser om, hvad der kan reguleres i en lokalplan. En sådan løsning må i givet fald forudsætte nærmere overvejelser og må formentlig begrænses til situationer, hvor der inddrages nye ubebyggede områder til bebyggelse.

 

Det bemærkes at kommunerne som grundejere har mulighed for i forbindelse med salg af byggegrunde at stille krav til bæredygtig udformning af bebyggelse, så længe de holder sig inden for kommunalfuldmagtens grænser. Denne praksis er almindelig kendt og anvendt i adskillige kommuner.”

 

Jeg kan i øvrigt supplerende henvise til svaret på spørgsmål 155, hvoraf fremgår, at spørgsmålet om regulering med hensyn til miljørigtige materialer og om indretning af bygninger med henblik på at reducere ressourceforbrug af vand el og varme i forbindelse med lokalplaner behandles i et delprojekt under Realdania projektet ”Fornyelse af planlægningen.” Jeg vil som nævnt i dette svar afvente projektets konklusioner og eventuelle anbefalinger til ændringer af planloven.