Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 174 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 174
Svar
På finansloven er der afsat midler til skovbrugsforanstaltninger for at fremme skovrejsning og bæredygtig skovdrift i eksisterende skove. Tilskudsordningerne til skov er ved at blive revideret som følge af skovloven fra 2004. De nye ordninger har været drøftet i Skovrådet i et års tid og de forventes at træde i kraft til efteråret. De nye ordninger vil give mulighed for bl.a. at yde tilskud til særlig drift og pleje af skovarealer. Derved kan en bestemt naturtilstand på arealet opretholdes, og det skaber forudsætninger for, at nogle af de pågældende arter kan beskyttes.