J.nr. SNS-301-00028   Den 24. marts 2006

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 158 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Spørgsmål. I sin redegørelse af 21. februar 2006 om ridning i Vallø Stifts skove konkluderer Naturklagenævnet, at reglerne om ridning i naturbeskyttelsesloven og i bekendtgørelse om offentlighedens ret til at færdes og opholde sig i naturen er uklare. Nævnet finder således, at der eksempelvis med henvisning til bekendtgørelse § 14, stk. 2 ikke er hjemmel til at tilsidesætte Vallø stifts generelle indskrænkninger af retten til at ride i skovbunden til trods for, at der i bekendtgørelse § 11, stk. 1, nr. 3 står ”Ridning er kun tilladt i skovbunden, dog ikke i områder der omfattet af § 8, stk. 2, samt i kulturer og unge bevoksninger, herunder selvforyngelser, og på gravhøje og andre fortidsminder”. Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at reglerne om ridning i naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen bliver entydige?

     

 

Svar

Vallø Stift er en offentlig stiftelse og som sådan omfattet af reglerne om ridning i offentlige skove. Hovedindholdet af reglerne for ridning i offentlige skove går ud på, at ridning kan ske i skovbunden næsten overalt og på grusveje over 2,5 meters bredde. Den offentlige ejer kan lukke udvalgte skovområder og veje og opkræve betaling.

 

Jeg tager selvfølgelig til efterretning, at Naturklagenævnet har fundet, at indholdet af den af Vallø Stift indførte betalings- og ridekortordning med tilhørende ridereglement er lovlig. Men jeg har også noteret, at Nævnet ikke finder, at retsgrundlaget om ridning i skove tilhørende offentlige stiftelser er ganske entydigt.

Derfor har jeg bedt Skov- og Naturstyrelsen om at indkalde ejer- og brugerorganisationerne til et møde med henblik på at undersøge, hvorledes vi kan komme denne uklarhed til livs, f.eks. gennem en præcisering af reglerne eller gennem etablering af en dialog mellem ejer- og brugerorganisationerne, hvor der udveksles erfaringer og drøftes problemer omkring reglernes funktion i praksis, herunder betalingsspørgsmålet, for derigennem at påvirke disse.