Â	J.nr. 3034-0036
 Â	Den 15. marts
Â

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 154 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

 

Spørgsmål 154     

     

Hvad kan ministeren oplyse om status for den politiske og juridiske situation i Indien, EU og Frankrig, efter det er besluttet ikke at skrotte det franske hangarskib Clemenceau i Indien?

 

Svar

Jeg har anmodet Udenrigsministeriet om bidrag til besvarelse af spørgsmålet om situationen i Frankrig og i Indien.

 

De franske myndigheder har overfor Udenrigsministeriet oplyst, at præsident Chirac den 15. februar 2006 beordrede hangarskibet Clemenceau, som siden 31. december 2006 har været på vej mod ophugning i Indien, tilbage til Frankrig.

 

Præsidentens beslutning kom som opfølgning på at det franske statsråd samme dag havde vurderet, at hangarskibet udgjorde det, der betegnes som affald i henhold til europæisk lovgivning. Dette indebærer ifølge statsrådet, at skibet – på grund af dets indhold af farlige stoffer herunder asbest - er underlagt forbud mod eksport til lande, der ikke er medlemmer af OECD.

 

Der er pt. ikke nogen fransk løsning på hvordan ophugningen af Clemenceau skal foregå. Det franske statsejede værk DCN, som oprindeligt byggede Clemenceau, tager sig nu af nukleare undervandsbåde.

 

I forhold til situationen i Indien er det Udenrigsministeriets vurdering, at der ikke er sket ændringer i situationen siden den 13. februar 2006, hvor Indiens Højesteret afholdt en høring om Clemenceau-sagen. Under denne høring forbød Højesteretten demonstrationer, protester og artikler for eller imod ophugningen af Clemenceau. Samtidig beordrede Højesteretten forsvarsministeriet til at udpege et ekspertpanel, der skulle vurdere, hvorvidt der er tale om farligt affald. Jeg henviser til min besvarelse af alm. del spørgsmål 150.

 

Under præsident Chiracs besøg i Indien den 19.-20. februar blev sagen om hangarskibet Clemenceaus planlagte - men nu opgivne ophugning i Indien - ikke drøftet. Tilsyneladende synes sagen juridisk set løst med Frankrigs tilbagetagning af skibet.

 

I EU er den politiske og juridiske situation ikke ændret. Kommissionen har tidligere udtalt til pressen, at den ikke fandt, at Basel konventionen indeholder undtagelser for krigsskibe. Kommissionen, i lighed med Danmark, finder ligeledes, at Basel konventionen finder anvendelse for skibe generelt, når disse ophugges – og således må anses som affald.

 

Kommissionen går ind for at der udformes et nyt bindende juridisk instrument, der kan sikre, at skibe fremtidigt ophugges miljømæssigt forsvarligt.