J.nr. 201-00016
Den 21. februar 2006
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr.
139 stillet af Folketingets
Miljø - og Planlægningsu dvalg.
Spørgsmål
139
Hvad kan ministeren oplyse om status for registrering af naturskov i Dan-
mark og ministeriets arbejde hermed de seneste fem år, og hvad kan mini-
steren dermed oplyse om status for naturskovenes udvikling og beskyttelse
(samlet areal, beskyttet areal m.v.)
Svar
Skov- og Naturstyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
Der henvises til besvarelsen (Alm. del bilag 622, 2003- 2004) af spørg smål
147- 157 Alm. del bilag 516, 2003- 2004.
Siden denne besvarelse er en ny skovlov vedtaget og har fastlagt rammer-
ne for implementeringen af EUs Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver
(Natura 2000) i skovene og for beskyttelse af anden naturmæssig særlig
værdifuld skov jf. lovens § 25.
Beskyttelsen efter § 25 skal ses i sammenhæng med beskyttelsen af værd i-
fulde skovarealer i Natura 2000- områderne, beskyttelsen af egekrat og
overgangen til naturnær skovdrift understø ttet af bl.a. tilskudsordninger og
flere frihedsgrader iflg. skovloven, samt handlingsplanen for naturnær sko v-
drift i statsskovene.
Som opdatering på besvarelsen af spørgsmål 147- 157 kan det oplyses, at
kortlægningen i skovene iNatura 2000 -områderne ventes afsluttet med ud-
gangen af indeværende år, hvorefter der i de følgende år kan gennemføres
planlægning, indgås aftaler m.v., samt at der nu er indgået aftaler om sikring
af 2000 ha egekrat.
Forløbet i beskyttelsen efter skovlovens § 25 blev senest præse nteret og
drøftet på Skovrådets møde den 1. dece mber 2005.