./.
J.nr. SN. 201-00016
Den 21. februar 2006
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr.
136 stillet af Folketingets
Miljø - og Planlægningsu dvalg.
Spørgsmål
136
Hvilke muligheder har henholdsvis kommunen, amtet og ministeriet for at
forhindre rydning af naturskoven nær F rendrup, jf. vedhæftede artikel fra
www.nordjyske.dk af 30. januar 2006, og hvad kan ministeren oplyse om
planerne for at forhindre den konkrete rydning.
Svar
Skov- og Naturstyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan he nholde mig:
Kommunen har ingen hjemmel til at beskytte arealet mod ejerens vilje. Am-
tet skal vurdere, om det er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 det er
sket i den konkrete sag og arealet er ikke omfattet af § 3.
Endvidere skal amtet vurdere, om rydningen er VVM pligtig. Dette er til-
fældet, hvis amtet skønner, at rydningen vil kunne påvirke miljøet væsen t-
ligt. På baggrund af en VVM - vurdering vil amtet evt. kunne modsætte sig
rydningen.
Nordjyllands Amt har den 10. februar fremsendt udtalelse i sagen. Udtalel-
sen vedlægges.
Skovlovens § 25 giver hjemmel til at tilbyde ejere af naturmæ ssigt særligt
værdifulde skove en frivillig aftale om at sikre en skovdrift, der understøtter
og fremmer den biologiske mangfoldighed.
Udredningen af hvilke konkrete skove, der vil være højst priorit eret, er ikke
afsluttet. Førend dette er afklaret,vil enkelte ejendomme ikke bl ive tilbudt
aftaler.
I henhold til naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 3 kan miljøministeren, amt s-
rådet, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening rejse
en fredningssag. Miljøministeriet er sædvanligvis kun sagsrejser eller me d-
sagsrejser i fredningssager, hvor naturbeskyttelseshensynet er af klar nati-
onal betydning. I den konkrete skov synes der ikke at være sådanne natio-
nale værdier, som skulle begrunde, at Miljøministeriet rejser en fredning s-
sag.