|
J.nr. M Â 1034-0775 Den 21. februar 2006 |
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 145 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 3. februar 2006.
Spørgsmål nr. 145:
Under hvilke betingelser kan et land forlade Kyotoprotokollen, og hvilke sanktionsmuligheder kan iværksættes ifølge protokollen, Klimakonventionen og international lov i øvrigt, og hvilke konsekvenser mener ministeren det bør få for Canada, hvis den canadiske regering forlader Kyotoaftalen?
Svar:
Stater kan frit tiltræde de internationale aftaler de ønsker og frit forlade dem sålænge de betingelser og frister for udmeldelse der måtte være i de enkelte aftaler overholdes. Hverken i Kyotoprotokollen, i Klimakonventionen eller i international folkeret generelt er der sanktionsmuligheder, som kan iværksættes overfor stater, som træder tilbage fra internationale aftaler.
Efter folkeretten er en stat som udgangspunkt forpligtet til at følge de regler, der følger af en traktat, fra det øjeblik staten udtrykker samtykke til at være bundet af den pågældende traktat. Et sådant samtykke kan udtrykkes på flere måder, men vil ofte finde sted ved udveksling eller deponering af ratifikationsinstrumenter.
Udgangspunktet er herefter, at staten er bundet af traktaten indtil den ophører eller indtil staten træder tilbage fra den. Den sædvanlige fremgangsmåde i forbindelse med tilbagetræden fra traktater er, at stater skal følge de regler, der er foreskrevet i traktaten selv.
Betingelserne for udtrædelse af Kyotoprotokollen er, at en part først kan udtræde 1 år efter meddelelse til en depositar. I eksemplet med Canada kan en sådan meddelelse først indgives til depositaren efter udløbet af en frist på 3 år fra 16. februar 2005, hvor Kyotoprotokollen trådte i kraft for Canada. Dette betyder, at Canada tidligst kan være løsnet fra forpligtelserne under protokollen i 2009. Indtil da vil Canada være bundet til aftalen.
Jeg mener, det er for tidligt at overveje hvilke eventuelle andre konsekvenser det bør få såfremt Canada forlader Kyotoprotokollen, idet jeg som tidligere nævnt mener, at Canada fortsat viser sig som en aktiv part i forhandlingerne om klimaregimets fremtid.