J.nr. 201-00016

 

 

  

Den 21. februar 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 139 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 139

 

Hvad kan ministeren oplyse om status for registrering af naturskov i Danmark og ministeriets arbejde hermed de seneste fem år, og hvad kan ministeren dermed oplyse om status for naturskovenes udvikling og beskyttelse (samlet areal, beskyttet areal m.v.)

 

Svar

 

Skov- og Naturstyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Der henvises til besvarelsen (Alm. del bilag 622, 2003- 2004) af spørgsmål 147- 157 Alm. del bilag 516, 2003- 2004.

 

Siden denne besvarelse er en ny skovlov vedtaget og har fastlagt rammerne for implementeringen af EU’s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver (Natura 2000) i skovene og for beskyttelse af anden naturmæssig særlig værdifuld skov jf. lovens § 25.

 

Beskyttelsen efter § 25 skal ses i sammenhæng med beskyttelsen af værdifulde skovarealer i Natura 2000- områderne, beskyttelsen af egekrat og overgangen til naturnær skovdrift understøttet af bl.a. tilskudsordninger og flere frihedsgrader iflg. skovloven, samt handlingsplanen for naturnær skovdrift i statsskovene.

 

Som opdatering på besvarelsen af spørgsmål 147- 157 kan det oplyses, at kortlægningen i skovene i Natura 2000-områderne ventes afsluttet med udgangen af indeværende år, hvorefter der i de følgende år kan gennemføres planlægning, indgås aftaler m.v., samt at der nu er indgået aftaler om sikring af 2000 ha egekrat.

 

Forløbet i beskyttelsen efter skovlovens § 25 blev senest præsenteret og drøftet på Skovrådets møde den 1. december 2005.”