J.nr. 201-00016 |
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 137 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 137
Svar
Skovloven trådte i kraft i oktober 2004 og er endnu ikke fuldt udmøntet. Af loven fremgår muligheden for at indgå aftaler om at sikre naturmæssig særlig værdifuld skov.
Jeg kan henvise til spørgsmål 136 vedr. mulighederne for at beskytte naturmæssig særlig værdifuld skov, herunder skovlovens § 25. Også selvgroet skov vil kunne indgå i den samlede vurdering og prioritering jf. § 25, og der kan indgås aftale om skovdriften, såfremt skoven indeholder store naturmæssige værdier.
Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter en række naturtyper, herunder hede, mod tilstandsændringer forudsat naturtypen opfylder visse kriterier vedr. naturindhold og størrelse. Flere af de beskyttede naturtyper (hede, enge og overdrev) kræver en eller anden form for drift eller pleje for at kunne opretholdes som den pågældende naturtype. Uden landbrugsmæssig drift eller pleje vil naturlig succession ofte betyde, at naturtypen ændrer tilstand og får en anden naturtilstand, som ikke i alle tilfælde er beskyttet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at bestemmelsen om pligt til rydning af opvækst af træer og buske på landbrugsjorder i lov om drift af landbrugsjorder (nr. 434 af 9/6 2004) vil medvirke til at fastholde de eksisterende naturtyper.
Omvendt kan et areal, der f.eks. ikke udnyttes landbrugsmæssigt, også ved naturlig succession udvikle sig til en af de beskyttede naturtyper. Arealerne kan med andre ord "vokse ind i og ud af" beskyttelsen. Naturbeskyttelsesloven anerkender således, at naturen er dynamisk. Beskyttelsen efter naturbeskyttelsesloven er derfor rettet mod naturtypen, og ikke det areal man finder naturtypen på.
Jeg har sÃ¥ledes ingen aktuelle planer om at ændre pÃ¥ de to love, som er trÃ¥dt i kraft for mindre end 2 Ã¥r siden.Â