J.nr. SN. 201-00016

 

 

  

Den 21. februar 2006

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 136 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 136

 

Hvilke muligheder har henholdsvis kommunen, amtet og ministeriet for at forhindre rydning af naturskoven nær Frendrup, jf. vedhæftede artikel fra www.nordjyske.dk af 30. januar 2006, og hvad kan ministeren oplyse om planerne for at forhindre den konkrete rydning.     

     

 

Svar

 

Skov- og Naturstyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Kommunen har ingen hjemmel til at beskytte arealet mod ejerens vilje. Amtet skal vurdere, om det er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 – det er sket i den konkrete sag – og arealet er ikke omfattet af § 3.

 

Endvidere skal amtet vurdere, om rydningen er VVM – pligtig. Dette er tilfældet, hvis amtet skønner, at rydningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt. På baggrund af en VVM - vurdering vil amtet evt. kunne modsætte sig rydningen.

 

Text Box: ./.Nordjyllands Amt har den 10. februar fremsendt udtalelse i sagen. Udtalelsen vedlægges.

 

Skovlovens § 25 giver hjemmel til at tilbyde ejere af naturmæssigt særligt værdifulde skove en frivillig aftale om at sikre en skovdrift, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed.

 

Udredningen af hvilke konkrete skove, der vil være højst prioriteret, er ikke afsluttet. Førend dette er afklaret,vil enkelte ejendomme ikke blive tilbudt aftaler.  

 

I henhold til naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 3 kan miljøministeren, amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening rejse en fredningssag. Miljøministeriet er sædvanligvis kun sagsrejser eller medsagsrejser i fredningssager, hvor naturbeskyttelseshensynet er af klar national betydning. I den konkrete skov synes der ikke at være sådanne nationale værdier, som skulle begrunde, at Miljøministeriet rejser en fredningssag.”