J.nr. M 2034-0159 Den 3 november Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 (alm. del)  stillet af Folketi  n- gets Miljø - og Planlægningsudvalg den 6. oktober 2005. Spørgsmål  nr. 13: Hvilke planer har ministeren for at bringe vejledningen i overensstemmelse med den forventede nedgang fra skibstrafikkens belastning med TBT når IMO-forbuddet træder i kraft i 2008? Svar: Spørgeren refererer til den globale konvention om antibegroningsmidler, der blev vedtaget i oktober 2001. Den forbyder påføring af TBT -holdig antibe- groningsmaling fra 1. januar 2003. Fra 1. januar 2008 må skibene ikke an- vende TBT som aktiv ingrediens i deres antibegroningssystem, dvs. at man skal tage det af eller male det forsvarligt over, så det ikke kan afgives til havmiljøet. En forudsætning for konventionens ikrafttræden er imidlertid, at mindst 25 lande repræsenterende mindst 25% af verdensskibstonnagen har ratificeret konventionen. Pr. 31. august 2005 havde 12 lande (heriblandt Danmark) re- præsenterende 8,72 % af ve rdenstonnagen ratificeret konventionen. Det er derfor ikke givet, at konventionen træder i kraft pr. 1. januar 2008. EU har vedtaget parallelle regler (forordning nr. 782/03), således er der forbud mod påsmøring af TBT på EU-skibe. Mht. anvendelse af TBT som aktiv ingredi- ens i antibegroningssystemet, vil EU’s stillingtagen afhænge af status for konventionen pr. 1. januar 2007. Når dette er sagt, vil jeg fastslå, at det øvre aktionsniveau for TBT (200 µg/kg)  formentlig ikke blive nedsat, når vejledningen revideres om allerede et år, men det er givet, at der vil ske en nedsættelse i de kommende år i takt med at forbruget af TBT falder.