Følgende spørgsmål ønskes drøftet ved samrådet:

 

 

AE)

”Vil ministeren redegøre for baggrunden for de besparelser på 500 millioner kroner, som tilsyneladende skal indhentes på institutioner under Kulturministeriets område, jf. artikel i Politiken den 8. maj 2006?” 

 

AF)

”Vil ministeren oplyse, hvordan fordelingen af besparelsen under de enkelte institutioner er fremkommet?”

 

AG)

”Hvilken indflydelse får disse besparelser på institutionernes fremtidige virke?”

 

AH)

”Er ministeren enig i udsagnet om, at en fremsynet virksomhedsledelse har behov for  det ene år at kunne forbruge mere, end den har og andre år at opspare til kommende arbejdsopgaver ?”

 

AI)

”Er ministeren enig i, at en institution, der har forbrugt mere end den har, ikke bliver ramt af besparelser, mens institutioner, der sparer op til planlagt forbrug, bliver ramt af besparelser?”

 

 

Talepunkter

 

Indledning

 

·     Lad mig allerførst gøre opmærksom pÃ¥ tre forhold:

 

·     For det første har behovet for at finansiere 500 mio. kr. i 2006 været kendt siden finansloven for 2006 blev vedtaget i og med at budgetreguleringen, som vi her taler om fremgÃ¥r af finansloven for 2006. Med udmøntningen af budgetreguleringen har regeringen levet op til sin forpligtelse til at finde finansiering for de sidste dele af de nye udgifter, der fulgte af finanslovsaftalen for 2006.

 

·     For det andet vil jeg opfordre til, at man sætter videreførselsbortfaldet i perspektiv. Der ikke tale om, at institutionernes Ã¥rlige bevillinger bliver besparet, sÃ¥ deres generelle driftsmuligheder ændres hverken i Ã¥r eller i Ã¥rene fremover.

 

·     For det tredje. Det der er tale om er, at nogle af de bevillinger, institutionerne af den ene eller anden grund ikke har brugt i 2005 og tidligere Ã¥r, bliver tilpasset. Det er altsÃ¥ dele af de opsparede bevillinger, fra tidligere Ã¥r, der falder bort.

 

·     Den tilpasning, som Kulturudvalget har stillet spørgsmÃ¥l om, ændrer altsÃ¥ ikke pÃ¥ den grundlæggende driftsbevilling, som Folketinget har tildelt hver enkelt institutioner med vedtagelsen af finansloven  for 2006.

 

·     Kulturudvalget har stillet mig 5 konkrete spørgsmÃ¥l, og dem vil jeg nu besvare.

 

 

Ad AE

”Vil ministeren redegøre for baggrunden for de besparelser på 500 millioner kroner, som tilsyneladende skal indhentes på institutioner under Kulturministeriets område, jf. artikel i Politiken den 8. maj 2006?” 

 

·     Som allerede sagt drejer det sig om en budgetregulering pÃ¥ 500 mio. kr. som alle kunne se i finansloven for 2006 pÃ¥ § 35.11.20. Bedre budgettering mv. Og som ogsÃ¥ sagt var det regeringens opgave at finde dækning for budgetreguleringen.

 

·     De 500 mio. kr. blev ikke kun fundet pÃ¥ Kulturministeriets omrÃ¥de. Alle ministerier har skulle tilpasse videreførsler ved udgangen af 2005. Og de enkelte ministeriers bidrag byggede pÃ¥ videreførselsbeløbene, sÃ¥dan som de sÃ¥ ud, da statsregnskabet for 2005 blev afsluttet.

 

·     Kulturministeriets bidrog med 44,4 mio. kr. Vi havde videreførsler, der udgjorde 7 % af de samlede statslige videreførsler og vi bidrog med et beløb, der svarede til knapt 6 % af det samlede bortfald pÃ¥ drift. PÃ¥ anlægsomrÃ¥det rÃ¥dede vi over 19 % af de statslige videreførsler og bidrog med 18 %.  SÃ¥ Kulturministeriet har altsÃ¥ ikke ydet mere end andre.

 

Ad AF

”Vil ministeren oplyse, hvordan fordelingen af besparelsen under de enkelte institutioner er fremkommet?”

 

·     Inden vi gennemførte tilpasningen af videreførslerne, lavede vi en grundig kortlægning af, hvad  institutionerne havde planlagt, at bruge videreførslerne til. Vi tog hensyn til, om der var bindinger knyttet til bevillingerne i form af politiske flerÃ¥rsaftaler eller særlige forpligtelser overfor tredje part.

 

·     Kulturministeriet bidrog til finansieringen af de 500 mio. kr. i forhold til vores andel af de samlede videreførsler, sÃ¥dan som jeg lige har beskrevet det. Vi beregnede de enkelte institutioners bidrag med udgangspunkt i den del af videreførslerne, der var uden politiske eller aftalemæssige bindinger.

 

·     Den fremgangsmÃ¥de betød, at de institutioner, der havde de største ubundne videreførsler bidrog mest.

 

Ad AG

”Hvilken indflydelse får disse besparelser på institutionernes fremtidige virke?”

 

·     Nogle af tilpasningen af videreførslerne (3,4 mio. kr.) var tekniske tilpasninger som ikke ændrer institutionernes rÃ¥derum. Det skyldes, at de kompenseres ad anden vej som led i omkostningsreformen. Og omkostningsreformen vil føre til øgede frihedsgrader for de statslige institutioner inden for de nye disponeringsregler.

 

·     De andre tilpasninger, vil betyde, at institutionernes ledelser mÃ¥ foretage en prioritering af de bevillinger, de har til rÃ¥dighed – her mÃ¥ jeg endnu engang gøre opmærksom pÃ¥, at der ikke er rørt ved institutionernes almindelige Ã¥rlige bevillinger, som de fremgÃ¥r af finansloven for 2006.

 

·     Opgaver ned at prioritere er altsÃ¥ ikke noget, der er opstÃ¥et med tilpasningen af videreførslerne.

 

Ad AH

”Er ministeren enig i udsagnet om, at en fremsynet virksomhedsledelse har behov for  det ene år at kunne forbruge mere, end den har og andre år at opspare til kommende arbejdsopgaver ?”

 

·     Jeg er fuldstændig enig i, at enhver ansvarlig virksomhedsledelse har behov for  at prioritere de omkostninger der er forbundet med at drive en virksomhed mellem de enkelte budgetÃ¥r.

 

·     Netop muligheden for at agere fleksibelt bliver forbedret ved omkostningsreformen.

 

·     Og sÃ¥ vil jeg i øvrigt  sige, at der ikke er røde eller blÃ¥ penge. Institutionernes ledelser har rÃ¥derum til at disponere inden for den bevilling som til enhver tid findes.

 

·     F.eks. fÃ¥r institutionerne med omkostningsreformen mulighed for at vælge at lÃ¥nefinansiere anskaffelser. PÃ¥ den mÃ¥de kan de inden for en ramme, som Folketinget fastsætter,  i nogle Ã¥r anskaffe nyt og fordele  den økonomiske belastning over flere Ã¥r. Det vil altsÃ¥ gøre det muligt for virksomhedsledelsen at planlægge sine aktiviteter mere fleksibelt i fremtiden.

 

Ad AI

”Er ministeren enig i, at en institution, der har forbrugt mere end den har, ikke bliver ramt af besparelser, mens institutioner, der sparer op til planlagt forbrug, bliver ramt af besparelser?”

 

·     Lad mig først slÃ¥ fast endnu en gang, at der ikke har været tale om en besparelse af bevillinger, men derimod et delvist bortfald af hidtil uforbrugte bevillinger.

 

·     I de tilfælde – som i øvrigt er meget fÃ¥ pÃ¥ Kulturministeriets omrÃ¥de – hvor en institution havde negative videreførsler, er de selvfølgelig ikke blevet ramt.