TALE

 

10. maj 2006

 

Arrangement:

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur) den 18. - 19. maj 2006

 

Tak hr. formand – og tak for indkaldelsen til samråd om dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 18. – 19. maj.

 

På kulturdelen for rådsmødet er der 9 dagsordenspunkter, hvoraf jeg har forhandlingsoplæg til 3 af punkterne. Det drejer sig om forslag til programmerne ”Kultur 2007”, ”Borgere for Europa” og ”Media 2007”. I det fremsendte samlenotat står forslagene under dagsordenspunkterne 1, 4 og 7.

 

Udvalget er tidligere blevet orienteret om forslagene, som har afventet en afklaring af EU’s budget for den kommende 7-års periode. På rådsmødet sidste november blev der opnået enighed om substansen for ”Kultur 2007” og ”Media 2007”, hvorimod man ikke kunne berøre programmernes finansieringsramme.

 

De 3 forhandlingsoplæg skyldes, at der nu er kommet et resultat fra trepartsforhandlingerne mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om EU’s budget og et udspil om fordelingen af budgettet på de enkelte forslag til programmerne. Det gør det muligt at komme hurtigt videre i processen, herunder Parlamentets andenbehandling, for at få vedtaget de tre nye programmer som erstatning for de gældende programmer, der alle tre udløber med udgangen af 2006.

 

Jeg erindrer om, at ”Kultur 2007”, altså dagsordenens punkt 1, skal være et åbent rammeprogram uden bindinger mht. emner eller sektorer. Formålet er som i det gældende program at fremme kultursamarbejdet på tværs af grænserne gennem støtte til 1) større flerårige samarbejdsprojekter, 2) mindre konkrete projekter af kortere varighed eller 3) særaktioner som f.eks. Den Europæiske Kulturhovedstad. Derudover er der støtte til organisationer, der arbejder med kulturelle aktiviteter på europæisk plan, og til indsamling og formidling af oplysninger om, hvad der sker på det kulturelle område i Europa. Det fremlagte budgetudspil for programmet er på 400 mio. EUR for perioden 2007-2013, og udspillet kan forventes at få tilslutning fra alle medlemslande.

 

Med hensyn til ”Media 2007”, altså dagsordenens punkt 7, skal de nugældende 2 Media-programmer som oplyst tidligere samles til ét samlet støtteprogram til styrkelse af europæisk film og tv. Programmet viderefører indsatsområderne 1) uddannelse, 2) udvikling, 3) distribution og 4) markedsføring. Budgetudspillet er på 671 mio. EUR og forventes at opnå tilslutning fra alle medlemslande.

 

Det tredje og sidste forslag til forhandlingsoplæg er dagsordenens punkt 4: ”Borgere for Europa” 2007-2013. Som i det gældende program skal det kommende program støtte aktiviteter, der kan bringe Europa tættere på borgerne og fremme aktivt medborgerskab. Generelt støttes forskellige initiativer, der på tværs af grænserne kan skabe debat, dialog og udveksling om det, at være borger i Europa, om den fælles historie, de fælles værdier, om mangfoldigheden og forskellene osv. Et særligt fokus har aktiviteter, der kan bringe borgere fra de ”gamle” og ”nye” medlemslande tættere sammen. Målgruppen er bred og omfatter lokalsamfund, organisationer fra det civile samfund mv. Venskabsbyprojekter og andre udvekslingprojekter mellem borgere i Europa udgør det største indsatsområde i programmet – de tre øvrige indsatsområder retter sig mod 1) organisationer, 2) større projekter på europæisk plan og 3) projekter til minde for ofre for massedeportationer. Budgetudspillet er på 215 mio. EUR for programmet.

 

For at opsummere: Alle medlemslande forventes at tilslutte sig de foreliggende forslag, og også Danmark bør støtte, at vi får en ny generation af programmer til fordel for det europæiske kultursamarbejde, for den europæiske audiovisuelle sektor og for aktiviteter, der kan bringe Europa tættere på borgerne.

 

De øvrige 6 dagsordenspunkter er til orientering, men jeg vil gerne nævne dagsordenspunkt 9 om forslag til revision af tv-direktivet – også kaldet ”tv uden grænser”.  

 

Revisionen har været ventet længe. Kommissionen har gennemført omfattende undersøgelser, høringer, konferencer mv., og nu foreligger forslaget altså. Det har været imødeset med spænding – især fordi det var forudset, at Kommissionen ville foreslå at udvide direktivets anvendelsesområde fra alene at være traditionelt tv til at omfatte audiovisuelle medietjenester som leveres on-demand, f.eks. via Internettet.

 

Det er også sket, og det gør selvfølgelig forslaget noget komplekst. Direktivforslaget indeholder et sæt grundlæggende regler, som alle tjenester skal overholde – dvs. både traditionelle tv-programmer og on-demand tjenester. Derudover bevares et sæt mere detaljerede regler, som alene gælder for linæere tjenester.

 

Det er en udfordring at skabe klarhed over, hvilke regler der skal gælde for hvilke tjenester, ligesom det er en udfordring at adskille de on-demand tjenester, som falder ind under direktivets anvendelsesområde, dvs. de tjenester, som kan sammenlignes med tv-programmer, fra dem, der falder udenfor.

 

Forhandlingerne er stadig i en opklaringsfase, hvor medlemslandene sammen med Kommissionen drøfter indholdet og udlægger teksten.

 

Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt oplyse meget mere, end der står at læse i samlenotatet.

 

Der er, som omtalt i notatet, en generel åben indstilling til forslaget om at udvide anvendelsesområdet. Også den danske holdning er åben over for at diskutere forslaget.

 

Hvis udvalget er indforstået med det, vil jeg til slut – som ved tidligere samråd – også benytte mig af lejligheden til kort at berøre UNESCO og Norden.

 

Som jeg har skriftligt har orienteret udvalget om, blev UNESCO’s konvention om kulturel mangfoldighed vedtaget i oktober sidste år. Konventionen kan træde i kraft, når 30 lande har ratificeret den. En dansk ratifikation vurderes ikke at medføre behov for ny lovgivning eller nye økonomiske forpligtelser. Jeg vil derfor foreslå udvalget at følge den samme procedure som i forbindelse med konventionen om bekæmpelse af doping i sport. Nemlig ikke at fremsætte beslutningsforslag om dansk ratifikation af konventionen, men i stedet at holde et møde – f.eks. i form af en offentlig høring for udvalget og andre interessenter – om, hvordan man kan følge op på konventionen. Jeg vil selvfølgelig  vende tilbage til udvalget med flere detaljer herom.

 

Til sidst om Norden: I slutningen af september sidste år var jeg i samråd om omstruktureringen af det fællesnordiske kultursamarbejde. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at følge op på det samråd og give en kort orientering om udviklingen siden da.

 

På Ministerrådets møde i Reykjavik den 26. oktober sidste år blev der taget en række beslutninger, der ændrer strukturen i det fællesnordiske kul­tursamarbejde fra 1. januar 2006 og specielt fra 1. januar 2007.

 

På baggrund af disse beslutninger har arbejdet med at konkretisere den nye struktur for alvor kunnet påbegyndes. Processen vil fortsætte i løbet af hele 2006 således, at den nye struktur kan træde i kraft i 2007.

 

Hvad er så de væsentligste tiltag der er igangsat eller vil blive igangsat i 2006?

 

For det første er der nu nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til et nyt kunstprogram, der skal afløse det arbejde, de 4 kunstkomitéer hidtil har udført. Programmet bliver ikke sektorbaseret men tværsektorielt.

 

Udvalget består af kunstfaglige og andre eksperter fra de 5 lande samt repræsentanter for de selvstyrende områder.

 

For det andet bliver mobilitetsprogrammer for kunst- og kunstnere bevillingsmæssigt opprioriteret allerede i år. Dette program skal også revideres således, at det bliver endnu bredere og bedre fra 2007.

 

For det tredje er der nedsat et fagudvalg, der skal igangsætte og styre det første temaprogram i den nye struktur – et program om computerspil, som skal stimulere til øget kvalitet og flere tilbud af nordisk producerede computerspil for børn og unge. Ministerrådet har afsat 6,0 mio. kr. til formålet i budgettet for 2006.

 

Ministerrådet har også lagt vægt på, at de selvstyrende områder knyttes tæt til det fællesnordiske kultursamarbejde. Der er derfor også nedsat et udvalg, primært bestående af repræsentanter for de selvstyrende områder, der skal komme med konkrete forslag til, hvorledes dette samarbejde kan styrkes i fremtiden.

 

Samtidig skal udvalget også vurdere, hvorledes de mindre sprogområder i Norden samt også finsk kan tilgodeses på en mere hensigtsmæssig måde i det fællesnordiske kultursamarbejde.

 

Som jeg har understreget mange gange i det forløbne år, er dialogen med kunst- og kulturverdenen en særdeles vigtig parameter  i arbejdet med at få den nye struktur på plads. Denne dialog mener jeg helt klart vi har gennemført i løbet af hele 2005.

 

Med det første temaseminar i Nordisk Kulturforum i København i februar i år med ca. 140 deltagere fra Norden tog vi ligeledes hul på denne dialogproces - og det vil naturligvis fortsætte.

 

I øvrigt forventer man på et møde i Nordisk Ministerråd i slutningen af denne måned at tage en første diskussion om indholdet i de nye programmer på baggrund af udvalgenes forslag.