23. juni 2006
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 62-67 (Alm. del), om bogmarkedet, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 27. marts 2006.
Flemming Hansen
fungerende kulturminister
Spørgsmål nr. 62-67
Skrivelse af 27. marts 2006
Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 67:
"Hvordan mener ministeren en liberalisering af priserne på bøger i Danmark vil påvirke butiksstrukturen i Danmark og antallet af bøger, som udgives i Danmark?"
Svar:
I 2001 blev et delvist liberaliseret prissystem indført. Dette indebar en dispensation, hvor forlagene ikke havde pligt til at fastsætte priser, men stadig havde retten til det. Ifølge rapporten fra udvalget vedrørende fremtidens danske bogmarked kan de seneste fem års mulige liberalisering af priserne ikke påvises at have haft nogen effekt for hverken antallet af nyudgivelser eller butiksstrukturen.
Af rapporten fremgår det vedrørende nyudgivelser, at faglitteraturen i år 2000 tegnede sig for ca. 3500 titler mod lidt over 3100 i 2005. Et fald på ca. 10 %. Den nyudgivne skønlitteratur tegnede sig i 2000 for 2100 titler og for lidt over 2000 i år 2005. Bevægelsen er så beskeden, at man ikke kan udlede nogen tendens.
Af rapporten fremgÃ¥r det endvidere, at det samlede antal boghandler er nogenlunde stabilt over perioden 2000-2005. Det oplyses desuden, at â€fra analyser udført af Dansk & Service har udvalget fÃ¥et oplyst, at den udvikling udvalget ser i bogbranchen med tendenser til stigende koncentration, er et generelt billede af dansk detailhandel. Der er sÃ¥ledes ikke belæg for, at den delvise liberalisering er Ã¥rsag til at der er blevet flere kædesamarbejder og færre selvejende butikker. Udvalget formoder, at udviklingen vil fortsætte pÃ¥ denne mÃ¥de ogsÃ¥ ved fuld liberalisering af det danske bogmarked.â€