5. april 2006
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 60 (alm. del - bilag 115), henvendelse om sort arbejde på museer, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 22. marts 2006.
Brian Mikkelsen
Spørgsmål nr. 60
(alm. del - bilag 115), henvendelse om sort arbejde på museer
Skrivelse af 22. marts 2006
Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 60:
"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 21/3-06 vedr. sort arbejde på museer, jf. KUU alm. del – bilag 115?"
Svar:
Økomuseum Samsø er en selvejende institution. Museet har siden 1959 været et statsanerkendt kulturhistorisk museum.
Museets hovedtilskudsyder er Samsø Kommune.
Museets ledelse og bestyrelse forestår og er ansvarlige for driften af museet. Dette gælder alle museets forhold, herunder også ansættelsen af personale.
Â
Museet kan indgå aftale med kommunens socialforvaltning om individuel ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne.
Det er således et lokalt anliggende, i hvilket omfang der kan tilvejebringes stillinger på museet.
Â
Med hensyn til museets benyttelse af frivillig arbejdskraft henvises til min besvarelse af spørgsmål nr. 36.