J. NR. 2004-11947-15 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 14. februar 2006 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 47-50 (Alm. del - bilag  -  ), om egnsteaterordningen, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 3. februar 2006. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 47-50 (Alm. del - bilag  - ), egnsteaterordningen Skrivelse af 3. februar 2006 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 47: "Hvad skal staten påse ved godkendelse af et nyt egnsteater, som en kommune ønsker at støtte?" Svar: Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes driftstilskud til egns- teatre, forstået som et teater, der udøver professionel teatervirksomhed med hjemsted uden for Københavns, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg Kommuner. Det årlige kommunale og amtskommunale refusionsberettigede driftstilskud til det enkelte egnsteater skal udgøre et minimum, der angives på de årlige finanslove (i 2006 2.336.031 kr.). Statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes årlige driftstilskud til det enkelte egnsteater ydes inden for et maksimum, der angives på de årlige finans- love ( i 2006 7.319.519 kr.). Tilskud til husleje kan kun udgøre indtil 15 pct. af det refu- sionsberettigede kommunale og amtskommunale driftstilskud til det enkelte egnsteater. Statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes tilskud til det enkelte egnsteater ydes kun, såfremt kommunen og amtskommunen har indgået en minimum 3-årig skrift- lig aftale om driftstilskud med det enkelte teater. For tilskud til et nyt egnsteater gælder, at kommunerne og amtskommunerne senest 1. april forud for det finansår, hvor en egnsteateraftale træder i kraft, skal fremsende et aftaleudkast til Kunststyrelsen.