I.1. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse

6

Målretning af undervisningen efter 9. klasse. Undervisningen efter 9. klasse målrettes ved, at 10. klasse erstattes af en særlig ungdomsklasse for unge, der har brug for at forbedre deres forudsætninger for først og fremmest at tage en erhvervsuddannelse. Der sker ikke visitation til ungdomsklassen, men forud for optagelse i ungdomsklassen skal skolen og elevens vejleder i elevens uddannelsesplan begrunde elevens behov for faglig opkvalificering og modenhed. Den direkte overgang fra 9. klasse til ungdomsuddannelse understøttes af ændret takststruktur på ungdomsuddannelserne. Provenuet fra reformen målrettes medfinansiering af, at flere skal igennem erhvervsuddannelserne, samt en forbedret kvalitet af erhvervsuddannelserne.

8

Praktikpladser i det offentlige. Staten skal inden udgangen af 2007 øge antallet af praktikpladser med mindst 25 pct. Også efter 2007 vil staten yderligere øge det samlede antal elever, så staten yder sit bidrag til at nå målsætningen om, at mindst 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Regeringen vil drøfte måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne med KL.

14

Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle gennemfører en ungdomsuddannelse, derfor skal kommunerne udarbejde en handlingsplan for deres indsats, og systematisk følge op overfor unge, der ikke er påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Allerede fra 6. klasse skal der være en særlig indsats for elever med øget risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, og der skal ske en tidligere introduktion til ungdomsuddannelserne.

15

Kommunernes medansvar for at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse skal præciseres i lovgivningen. Endvidere kan ansvaret understøttes af økonomiske incitamenter, herunder bortfald af refusion af passive udgifter til kontanthjælp og en kommunal incitaments­ordning samt eksempelvis fuld kommunal finansiering af produktionsskolerne.

16

Kommunal belønningsordning. Kommunerne skal have en ekstra tilskyndelse til at sikre, at flere unge gÃ¥r i gang med en ungdomsuddannelse og gennemfører den. Der indføres derfor en belønning pÃ¥ 50.000 kr. pr. ekstra 18-Ã¥rig, der er i gang med eller har fuldført ungdomsuddannelse, sammenlignet med gruppen af 18-Ã¥rige Ã¥ret før. Omvendt skal kommuner, hvor færre 18-Ã¥rige gÃ¥r i gang med eller fuldfører en ungdomsuddannelse betale 50.000 kr. for hver færre 18-Ã¥rig, der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse sammenlignet med Ã¥ret forud. Opgørelserne korrigeres for ændringer i antallet af 18-Ã¥rige fra Ã¥r til Ã¥r i den enkelte kommune, sÃ¥ kommunernes belønning ikke pÃ¥virkes af tilfældige forskydninger i antallet af 18-Ã¥rige fra Ã¥r til Ã¥r. Belønningsordningen er fuldt kommunalt finansieret via et bidrag pr. indbygger.

17

Bortfald af refusion af udgifter til unge under 30 år på kontanthjælp mv. For at understøtte, at unge skal have en uddannelse og derfor ikke hører til i kontanthjælpssystemet, foreslås det, at kommunerne ikke kan få statsrefusion for udgifterne til ledighed til kontanthjælpsmodtagere under 30 år i passive perioder med over 3 sammenhængende måneder. Det vil give kommunerne incitament til en effektiv indsats i perioden indtil da.

I.2. Styrket voksenuddannelse og efteruddannelse

2

Bedre tilbud til tosprogede: Der indføres bl.a. et nyt grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk. Almen voksenuddannelsestilbuddet dansk som andetsprog forbedres. Derved får tosprogede, der har været i Danmark gennem længere tid, men som ikke taler tilstrækkeligt godt dansk, bedre muligheder for at lære dansk.

8

Adgangen til godtgørelse ved deltagelse i videregående voksen- og efteruddannelse målrettes ikke-faglærte og faglærte: Forslaget øger tilskyndelsen til deltagelse i fritiden for personer med en videregående uddannelse. Der afsættes et beløb til målrettet efteruddannelse af bl.a. lærere. Forslaget indebærer en prioritering af offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse til de kortest uddannede frem for til deltagelse i arbejdstiden for personer, der i forvejen har en videregående uddannelse

12

Der afsættes en pulje på 1 mia. kr. til finansiering af øgede offentlige driftsudgifter til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesaktivitet. Puljen er midlertidig og har til formål i en periode at medfinansiere en styrket indsats på det erhvervsrettede område. Udbetaling forudsætter, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne øger finansieringsbidraget. Noget for noget. Regeringen drøfter vilkår for udbetaling med arbejdsmarkedets parter.

II.3. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden

1

Skærpet rådighed mv. For at sikre, at de ledige reelt står til rådighed indføres følgende pr. 1. januar 2007:

- krav om, at forsikrede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed skal ”gå på Jobnet” mindst en gang ugentligt for at bekræfte, at de fortsat er jobsøgende,

- systematiske rådighedsvurderinger hver 3. måned for dagpengemodtagere i a-kasserne og for kontant- og starthjælpsmodtagere i kommunerne,

- sanktionerne ved udeblivelse fra kontaktsamtaler harmoniseres for alle ledige, så de svarer til sanktionerne ved udeblivelsen fra andre typer samtaler f.eks. formidlings- og jobplanssamtaler, dvs. karantæne, og i gentagne tilfælde tab af dagpengeretten for dagpengemodtagere samt nedsættelse af kontanthjælpen i en periode for kontanthjælpsmodtagere,

- krav om straksaktivering ved indberetning om sort arbejde og for personer, der er søgt formidlet til et job 2 gange inden for en given periode, uden at pågældende er kommet i job eller har mistet jobbet kort efter,

5

Resultatløn i de nye jobcentrene Der ønskes sammen med KL skabt nogle fælles rammer for, hvordan resultataflønning af statslige og kommunale medarbejdere kan bidrage til at målrette og effektivisere beskæftigelsesindsatsen, så henholdsvis statslige og kommunale medarbejdere i jobcentret i videst muligt omfang har samme fokus i arbejdet mv. Modellen aftales med kommunale arbejdsgivere som led i kommuneforhandlingerne.

III.1. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde

1

Fornyet firepartsaftale. Regeringen indkalder til firepartsdrøftelser i 2006 med henblik på en ny aftale om bedre integration på arbejdsmarkedet. Drøftelserne kan bl.a. omfatte:

- Mulighed for særlige lønvilkår, hvor startlønnen er under mindstelønnen på virksomheden med indbygget lønstigning i løbet af en aftalt periode. Udbredelsen af særlige lønvilkår kan understøttes ved f.eks. målrettet brug af løntilskud og virksomhedspraktik indenfor rammerne af de gældende ordninger og målrettede tilbud om arbejdsmarkedsdansk.

- Adgangspakker til virksomhederne for ledige indvandrere m.fl. bestående af faste forløb med kombinationer af f.eks. virksomhedspraktik, løntilskud, opkvalificering samt mentorordninger giver mulighed for mere håndholdt indsats mv. Adgangspakkerne aftales med arbejdsmarkedsparter. Det skal sikre, at parterne, staten og kommunerne forpligter sig på at bruge dem, og at der er opbakning til forløbet på den enkelte arbejdsplads.

- Der er i dag vide rammer for offentlig støtte til mentorer, hvor en kollega sidemandsoplærer eller hjælper f.eks. en indvandrer med at forstå kulturen på virksomheden mv. Der er grundlag for en yderligere udbredelse og anvendelse.

6

Håndholdt indsats: Der afsættes 75 mio.kr. årligt i perioden 2007 til 2010 til ansættelse af flere virksomhedsorienterede jobkonsulenter i de 10 kommuner, som har flest langvarigt ledige indvandrere.

7

Finansieringsreform. Der gennemføres en finansieringsreform for udgifterne til introduktionsprogrammet mv. for at styrke kommunernes økonomiske incitamenter til en effektiv integrationsindsats. Dele af reformen blev aftalt ifm. ”Ny chance til alle”. Andre dele af reformen er blevet besluttet i ØU i januar på baggrund af anbefalinger fra en arbejdsgruppe. Reformen medfører en væsentlig forøgelse af den enkelte kommunes økonomiske gevinst, når en udlænding under introduktionsprogrammet kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

8

Styrkede kommunale incitamenter til en aktiv beskæftigelsesindsats. Kravet til varigheden af aktive kommunale tilbud øges fra 10 til 25 timer om ugen som betingelse for statsrefusion på 65 pct. Der indføres endvidere økonomiske sanktioner overfor kommuner, der ikke opfylder lediges ret og pligt til aktivering rettidigt, således at refusionen bortfalder for perioden fra et aktivt tilbud skulle have været igangsat, til det faktisk sker.

III.2. Fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer

6

Mulighed for at give tilbud til selvforsørgede. Kommunerne får mulighed for at give et aktivt tilbud til personer, som ikke modtager offentlige forsørgelsesydelser, men efterspørger et tilbud, der kan hjælpe dem på vej mod arbejdsmarkedet. Dette er ikke muligt efter de gældende regler.

Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

·               Delpensionsordningen. Delpensionsordningen udfases gradvist, sÃ¥ledes at personer, der ved udgangen af 2006 er fyldt 48 Ã¥r, fortsat vil have mulighed for delpension efter gældende regler. Personer, der ikke er fyldt 48 Ã¥r pÃ¥ det tidspunkt, vil ikke kunne fÃ¥ delpension

·               Der indføres en særlig løntilskudsordning for ledige over 55 Ã¥r. Der gives mulighed for et højere løntilskud i op til 6 mÃ¥neder ved ansættelse af personer over 55 Ã¥r, som har modtaget dagpenge eller kontanthjælp mv. i 12 sammenhængende mÃ¥neder. Ordningen løber over 5 Ã¥r. Der er samtidig enighed om, at de nye jobcentre skal prioritere formidling af ledige job til den ældre del af arbejdsstyrken.

·               Personer over 55 Ã¥r, der opbruger dagpengeretten, fÃ¥r mulighed for at blive ansat i et seniorjob med overenskomstmæssig løn. Der er enighed om, at personer, der opbruger dagpengeretten, og som under gældende regler ville have ret til forlængede dagpenge, fÃ¥r ret til tilbud om job ved udløbet af dagpengeperioden. Dette kan øge normeringen pÃ¥ visse omrÃ¥der, hvor der er behov for yderligere borgernær service. Kommunen fÃ¥r pligt til at ansætte vedkommende. Personer i seniorjob skal stÃ¥ til rÃ¥dighed for formidlet ordinært arbejde.

·               Styrket seniorpolitik i den offentlige sektor. De offentlige arbejdsgivere skal have særlig fokus pÃ¥ at skabe attraktive og fleksible rammer for, at ældre medarbejdere har lyst til og mulighed for at blive i jobbet i flere Ã¥r end nu. Det kan blandt andet ske gennem forbedrede muligheder for individuel tilrettelæggelse af den enkeltes arbejdsvilkÃ¥r, løbende opkvalificering og styrket vejledning om muligheder og rettigheder. Alle offentlige arbejdspladser skal have en nedskrevet personalepolitik, som informerer om de seniorpolitiske ordninger og klart signalerer ledelsens intentioner med seniorpolitik.

·               Pensioner til ministre, borgmestre, statsrevisorer m.fl. For ministre, borgmestre og statsrevisorer hæves aldersgrænsen for udbetaling af pension parallelt med efterlønsalderen, sÃ¥ledes at pension vedrørende den funktionstid, der ligger efter ændringslovens ikrafttrædelse, først kan udbetales fra efterlønsalderen, mens pension, der er optjent før ikrafttrædelsen, udbetales efter hidtidige regler.

Forstærket indsat for at nedbringe ledigheden

·               Pligt til at skaffe løntilskudspladser. Offentlige virksomheder forpligtes til at stille pladser til rÃ¥dighed i henhold til en offentlig løntilskudskvote. Hvis en kommune, region eller staten ikke kan tilvejebringe de nødvendige pladser inden 4 uger, kan jobcenteret henvise den ledige til et aktiveringsforløb hos anden aktør, hvor kommune, region eller stat betaler.  

·               Ny model for formidling af ledige, hvor der i højere grad følges op pÃ¥ mislykkede formidlinger. Der indføres en ny model for ordinær formidling, hvor ledige, som bliver formidlet til et job uden at fÃ¥ det, omfattes af et systematisk formidlingsforløb. Forløbet bestÃ¥r i, at den ledige formidles hurtigst muligt til et nyt job eller bliver pÃ¥lagt at søge et antal stillinger. Hvis vedkommende ikke har fÃ¥et job efter 3 mÃ¥neder, igangsættes aktivering.

·               Jobnet.dk Ledige skal ”gÃ¥ pÃ¥ Jobnet.dk” mindst en gang ugentligt for at bekræfte, at de fortsat er jobsøgende Sker dette ikke, vil den ledige første og anden gang fÃ¥ en pÃ¥mindelse om hurtigst muligt at bekræfte sin tilmelding. Ved gentagelsestilfælde herudover afmeldes personen automatisk AF, og der vil ikke være adgang til dagpenge, introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp, før vedkommende igen tilmelder sig AF.

·               En væsentlig forenkling af samtalestrukturen og sanktionerne ved udeblivelse. Med forenklingen af samtalerne fjernes de forskelle, der i dag er mellem de sanktioner, som ledige fÃ¥r ved afslag pÃ¥ og udeblivelse fra forskellige typer af samtaler. Der indføres nye sanktionsregler med gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler.

·               Øget indsats mod sort arbejde. Der gennemføres en styrket indsats i forhold til at nedbringe lediges sorte arbejde gennem flere virksomhedskontroller. Samtidig indføres straksaktivering for personer, som indberettes for sort arbejde.

·               Styrkede incitamenter for kommunerne til at oprette løntilskudsjobs. Offentlige virksomheder forpligtes til at stille pladser til rÃ¥dighed i henhold til en offentlig løntilskudskvote. Det skal ske ved, at kommuner, stat og regioner forpligtes til at levere de nødvendige pladser inden for den fastsatte kvote inden for 4 uger.

·               Model for resultatløn i jobcentrene, som sikrer ens rammer i bÃ¥de den kommunale og den statslige del af jobcentret. Modellen aftales endeligt med de kommunale arbejdsgivere, sÃ¥ de statslige og kommunale arbejdsgivere har et fælles arbejdsgiverudspil, nÃ¥r der efterfølgende skal indgÃ¥s lokale aftaler.

·               Fritagelse af særlige persongrupper for kontaktforløbet, hvor kontaktforløbet er mindre relevant. Det gælder f.eks. ledige med ansættelseskontrakt inden for de næste 4 uger, kontanthjælpsmodtagere pÃ¥ barsel eller som er syge med dokumenteret længerevarende behandling.

Flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse

·               MÃ¥lrettet løntilskud for kontanthjælpsmodtagere med dokumenterede beskæftigelsesproblemer. Det bedste redskab til at fÃ¥ langtidsledige i arbejde er job med løntilskud i private virksomheder, men der er i dag meget fÃ¥ langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere, der fÃ¥r et sÃ¥dant tilbud. Der indføres derfor en ny særlig ordning for ansættelse med løntilskud i private virksomheder for personer længst fra arbejdsmarkedet.

·               Fornyet firepartsaftale om styrket integration. Regeringen indgik i 2002 en firepartsaftale med kommunerne og arbejdsmarkedets parter om styrket integration. I aftalen indgik blandt andet en trappemodel, der giver mulighed for at anvende en kombination af danskkurser, virksomhedspraktik, løntilskud og ansættelse pÃ¥ særlige løn- og ansættelsesvilkÃ¥r til at bringe ledige i arbejde. Ordningen har imidlertid ikke været brugt i tilstrækkelig grad, herunder har ansættelse pÃ¥ særlige løn- og ansættelsesvilkÃ¥r stort set ikke været brugt. Regeringen drøfter derfor sammen med kommunerne og arbejdsmarkedets parter, hvordan trappemodellen kan blive et accepteret og reelt anvendt redskab i integrationsindsatsen.

·               Partnerskaber med virksomheder. Virksomheder skal kunne indgÃ¥ partnerskabsaftaler med kommune og stat, hvor virksomhederne fÃ¥r større muligheder for at tilrettelægge en mÃ¥lrettet og fleksibel indsats, der samtidig styrker mulighederne for, at de ledige kommer i ordinært arbejde. Partnerskabsaftalen skal fastsætte de overordnede rammer for indsatsen, men det er virksomhederne, der skal tilrettelægge forløbet for den ledige, herunder vurdere, hvilken indsats i form af uddannelse eller mentor, den ledige har behov for.

·               Flere jobkonsulenter til at fÃ¥ indvandrere i arbejde i kommuner med mange ledige indvandrere. I perioden 2007-2010 afsættes 75 mio. kr. Ã¥rligt eller samlet 300 mio. kr. til ansættelse af flere virksomhedsrettede jobkonsulenter i de kommuner, som har relativt flest indvandrere og efterkommere pÃ¥ starthjælp, kontanthjælp og introduktionsydelse. Den endelige udmøntning drøftes af aftalepartierne i efterÃ¥ret 2006.

·               Alle skal have samme ret til at blive aktiveret. Alle, som modtager kontanthjælp og starthjælp, og som er fyldt 30 Ã¥r, fÃ¥r ret og pligt til gentagen aktivering, hver gang de har modtaget passiv forsørgelse i sammenhængende seks mÃ¥neder.

·               Krav til opfyldelsen af de lediges ret til aktivering. I loven er der fastlagt en række minimumsregler for indsatsen. Indsatsen skal tages alvorligt, dvs. at tilbuddene skal komme til tiden, og nÃ¥r man har gÃ¥et ledig i en længere periode, er der behov for et tilbud af en vis varighed, der kan bringe den ledige tættere pÃ¥ arbejdsmarkedet. Et aktiveringsforløb skal have en minimumslængde pÃ¥ sammenlagt 4 uger for at kunne tælle som et ret og pligt tilbud. Samtidig gøres refusionen pÃ¥ 65 pct. for kommunernes forsørgelsesudgifter til ledige kontant- og starthjælpsmodtagere betinget af aktivering i mindst 25 timer om ugen.

·               Mulighed for aktive tilbud til selvforsørgede. Kommunerne fÃ¥r mulighed for at give aktivering til personer, som ikke modtager offentlige forsørgelsesydelser, herunder personer, hvis ret til kontanthjælp er faldet bort pÃ¥ grund af manglende opfyldelse af kravet om 300 timers arbejde inden for de seneste to Ã¥r.

Ungdomsuddannelse til alle

·               Kommunerne skal systematisk følge op overfor unge, der ikke er pÃ¥begyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Kommunerne skal derfor have en række redskaber som støtte til arbejdet med at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, jf. nedenfor.

·               En tidlig indsats i folkeskolen og etablering af mentorordninger for særligt udsatte unge. Kommunernes vejledning af de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, er ikke mÃ¥lrettet nok. Den tidlige indsats i folkeskolen skal derfor styrkes og mÃ¥lrettes elever med de største behov. Der skal sættes tidligere ind over for elever, der stÃ¥r i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere skal sikres, at elever, der er skoletrætte, eller af anden grund ikke fÃ¥r udbytte af undervisningen, fÃ¥r mulighed for forløb væk fra skolen med henblik at fÃ¥ afklaret deres uddannelsesvalg. Mentorordninger for unge, der er særligt udsatte i overgangen mellem grundskole og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, skal bidrage til, at de unge starter pÃ¥ og fÃ¥r fodfæste i en erhvervsuddannelse. Eleven skal – hvis det vurderes hensigtsmæssigt – kunne fortsætte med den samme mentor fra 9. klasse.

·               Der skal ske en mÃ¥lretning af 10. klasse. 10. klasse mÃ¥lrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 10. klasse kunne samle de unge op, der falder fra en pÃ¥begyndt ungdomsuddannelse. Dette punkt skal drøftes i efterÃ¥ret med henblik pÃ¥, at ændringerne kan træde i kraft senest ved begyndelsen af skoleÃ¥ret 08/09.

·               MÃ¥lretning af produktionsskolernes aktivitet mod mere kompetencegivende uddannelse. Det er vigtigt, at produktionsskolernes samspil med de kompetencegivende uddannelser understøtter de overordnede uddannelsespolitiske mÃ¥lsætninger. Der gennemføres derfor en undersøgelse af produktionsskoleelevernes forudsætninger, og de forhold, der har betydning for, at de unge pÃ¥begynder et produktionsskoleforløb.

·               Kommunerne forpligtes til at tilbyde erhvervsgrunduddannelsen (egu) til unge, der ikke magter at gennemføre en erhvervsuddannelse. Kommunerne behøver ikke selv at stÃ¥ for tilrettelæggelsen af erhvervsgrunduddannelsen, men kan benytte udbud af erhvervsgrunduddannelsen pÃ¥ en erhvervsskole, som fremover fÃ¥r mulighed for at tilbyde egu til hele mÃ¥lgruppen. Samtidig moderniseres erhvervsgrunduddannelsen med henblik pÃ¥ at skabe fleksible og tidssvarende uddannelsestilbud, som kommunerne uden vanskeligheder kan henvise de unge til.

·               En styrket indsats for at unge ledige mellem 25-29 Ã¥r uden uddannelse kommer i job eller uddannelse. Forslaget indebærer, at arbejdsmarkedsparate start- og kontanthjælpsmodtagere i alderen 25-29 Ã¥r uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt skal have et aktiveringstilbud efter 5 ugers sammenhængende ledighed. Tilbuddet kan være virksomhedspraktik sÃ¥vel i den offentlige som den private sektor eller vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt projekt. Varigheden af tilbuddet er 8 uger. Den unge er derefter omfattet af den almindelige aktivering, som pÃ¥begyndes efter 13 uger. Den unge kan ogsÃ¥ vælge at søge ind pÃ¥ en ordinær uddannelse pÃ¥ almindelige vilkÃ¥r.

·               Antallet af praktikpladser i den offentlige sektor skal forøges. Staten skal inden udgangen af 2007 øge antallet af praktikpladser med mindst 25 pct. OgsÃ¥ efter 2007 vil staten yderligere øge det samlede antal elever, sÃ¥ staten yder sit bidrag til at nÃ¥ mÃ¥lsætningen om, at mindst 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Regeringen vil drøfte mÃ¥ltal for antallet af praktikpladser i kommunerne med KL.