Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 90 af 4. april 2006 fra Folketingets Kommunaludvalg (Alm. del – bilag 101).

Spørgsmål nr. 90:

Det fremgår af regeringens velfærdsudspil, at der skal ske bortfald af refusion af udgifter til unge under 30 år på kontanthjælp. Ministeren bedes redegøre for hvad dette kommer til at betyde for kommunerne.

 

 

Svar:

Unge skal ikke passivt modtage kontanthjælp. De skal i gang med en uddannelse eller i job.

 

Kommunerne har i dag ikke tilstrækkelig økonomisk tilskyndelse til at få unge kontant- og starthjælpsmodtagere i job eller i gang med en uddannelse. Regeringen foreslår derfor, at kommunerne ikke kan få refunderet udgifterne til kontant- og starthjælp i passive perioder for unge under 30 år. Det gælder, når den unge har modtaget offentlig forsørgelse i tre sammenhængende måneder.

 

Når kommunerne mister refusionen af kontant- og starthjælpen for unge under 30 år i passive perioder, får kommunerne en stærk tilskyndelse til at få unge direkte i uddannelse eller job og til at styrke aktiveringsindsatsen for unge. I aktive perioder vil kommunerne få statslig refusion på 65 pct. af forsørgelsesudgifterne.

 

Forslaget er i udgangspunktet udgiftsneutralt for det offentlige, idet der er tale om en finansieringsomlægning mellem staten og kommunerne. Forslaget vil medføre merudgifter for kommunerne, som de vil blive kompenseret for over bloktilskuddet (DUT) – det er skønnet at udgøre knap 900 mio. kr.

 

Forslaget kan på sigt medføre en stigning i kommunernes aktiveringsindsats for unge kontant- og starthjælpsmodtagere. Det vil medføre øgede udgifter til aktivering, som kommunerne vil få dækket af staten via refusion og den kommunale budgetgaranti.