"Hvorfor vil Lolland Kommune miste penge på udligningsforliget, når det angiveligt skulle være en forfining af de socioøkonomiske kriterier?"
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 52. Som det fremgår heraf, er der tale om en positiv økonomisk virkning af udligningsreformen for Lolland Kommune, men den positive økonomiske virkning opvejes af negative økonomiske virkninger ved kommunalreformen, herunder tilførelsen af nye kommunale opgaver og især den af kommunalreformen følgende afskaffelse af det nuværende refusionstilskud vedrørende grundtakstområdet.
Hvor Lolland Kommunes økonomi på nuværende tidspunkt er afhængig af en række særtilskud og midlertidige tilskud, opnår kommunen med udligningsreformen et langt højere generelt tilskud og dermed en større budgetsikkerhed. Samtidig er der fortsat mulighed for, at kommunen kan modtage særtilskud.
Det forbedrede generelle tilskud til Lolland Kommune kan tilskrives flere elementer i den aftalte udligningsreform. Det drejer sig fx om en forbedret opgørelse af kommunernes udgiftsbehov, hvor nye kriterier som tilgængelighed og nedgang i befolkningstal tager højde for særlige strukturelle forhold for bl.a. Lolland Kommune, og der endvidere lægges en øget vægt (som stiger årligt) på de socioøkonomiske udgiftsbehov i den samlede udgiftsbehovsudligning.
Det drejer sig også om den nye nettobetragtning i bl.a. udligningstilskuddet til ugunstigt stillede kommuner, hvor der lægges vægt på forskellen mellem skattekraft og udgiftsbehov, og der dermed tages hensyn til, at Lolland Kommune både har en relativ lav skattekraft og et relativt højt udgiftsbehov. Hertil kommer elementer som den ændrede fordeling af bloktilskuddet efter befolkningstal og det øgede udligningsniveau.