Dato:            19. april 2006

Kontor:         2.ø.kt.

J.nr.:             2006-2400-39

Sagsbeh.:   BS

Fil-navn:       Alm del spm 54

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 54 (Alm. del), som Kommunaludvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 1. marts 2006

 

Spørgsmål nr. 54:

"Der ønskes en nøje beskrivelse af virkningen af den del af overgangsordningen, der relaterer sig til skatteudskrivningen, idet der kommune for kommune bedes beskrevet de minimumskrav, der vil være til skattenedsættelse i kommuner med øget tilskud, som følge af udligningsaftalen, og de maksimumsgrænser, der vil være for skatteforhøjelser som følge af udligningsaftalen.”

 

Svar på spørgsmål nr. 54:

Det indgår i aftalen af 27. februar 2006 om en kommunal finansieringsreform, at der i 2007 gives mulighed for en første tilpasning til tab og gevinster, der ligger på eller under 0,2 procent af beskatningsgrundlaget.

 

I det omfang kommunen har tab og gevinst over dette niveau, vil der i 2007 blive fastsat øvre grænser for kommunens beskatning, der tager hensyn til overskydende tab og gevinster. Den øvre grænse beregnes, således at der tages udgangspunkt i det beregnede beskatningsniveau for den nye kommune efter omlægning af amtsskatterne og herefter korrigeres med højst 0,8 procent af beskatningsgrundlaget afhængig af tab og gevinst.

 

De beregnede øvre grænser for den kommunale beskatning er vist i bilag E til aftalen og begrænsningerne í den kommunale skatteudskrivning for 2007 er udmøntet i det fremsatte lovforslag nr. L 195.

 

Begrænsningerne i den kommunale skatteudskrivning for 2007 indebærer således, at kommuner, som har en gevinst, skal sætte skatten ned svarende til gevinsten fratrukket 0,2 procent af beskatningsgrundlaget. Der er dog ingen kommune, der har pligt til at sætte skattene ned med mere end 0,8 procent af beskatningsgrundlaget.

 

De kommuner, der har tab, fÃ¥r mulighed for at sætte skatten op svarende til tabet fratrukket 0,2 procent af beskatningsgrundlaget – dog højst en skattestigning pÃ¥ 0,8 procent. Â