Dato:            22. marts 2006

Kontor:         Kommunaløkonomisk kt.

J.nr.:             2006-2400-39

Sagsbeh.:   NMJ

Fil-navn:       fudv01/spm/spm 40

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 1. marts 2006

 

Spørgsmål 40:

" Hvorledes havde beregningen af nettobidrag/nettotilskud for hver enkelt kommune ændret sig i forhold til det aftalte, såfremt man i udligningssystemet havde inddraget fuld udligning af hvert af følgende elementer som beskrevet i Finansieringsudvalgets betænkning:

- særligt høje indkomster over 400.000 kr.
- aktieindkomster
- pensionsindkomster."

 

Svar:

Det indgår i de beregninger, der ligger til grund for aftalen af 27. februar 2006 om en finansieringsreform, at det kommunale provenu af ejendomsværdiskat, aktieindkomstskat og pensionsafgifter overgår til staten, med fuld kompensation til kommunerne via bloktilskuddet. Det svarer til fuld udligning af disse indkomster.

 

I den vedlagte tabel er der i søjle 1 vist de samlede økonomiske forskydninger for hver enkelt kommune som følge af kommunalreformen og udligningsreformen. Denne søjle er således identisk med søjle 3 i bilag D til aftalen af 27. februar 2006.

 

I tabellens søjle 2 er vist en beregning af de tilsvarende byrdefordelingsmæssige forskydninger, hvor der herudover er indregnet virkningen af en fuld udligning af den kommunale skat af indkomster over 400.000 kr., jf. Finansieringsudvalget rapport.

 

I tabellens søjle 3 er vist forskellen mellem de to beregninger.  Â