Besvarelse af KOU alm. del Spørgsmål 32
Spørgsmål:
Når der fremsættes lovgivning, der medfører en administrativ byrde for f.eks. kommunerne, oply-
ses det i lovforslaget med hvilket beløb kommunerne kompenseres herfor. Ministeren bedes oplyse
hvilke elementer, regeringen har med i en konsekvensberegning af f.eks. det antal årsværk, der
indgår i en økonomisk kompensation, herunder om der tages udgangspunkt i et bruttotimetal
eller nettotimetal i et årsværk. Timetal bedes fremgå af besvarelsen.
Svar:
Der er ikke lovgrundlaget for Det Udvidede Totalbalanceprincip eller i
Vejledning
om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) fastlagt en fast norm for f.eks. antallet af
timer, der skal indgå i beregningen af den økonomiske kompensation til kommu-
nerne ved ny lovgivning med administrative økonomiske konsekvenser for kom-
munerne.
Om opgørelsen af reguleringsbeløb fremgår følgende af Vejledning om Det Udvi-
dede Totalbalanceprincip (DUT):
Ved ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten og kommunerne og amterne opgøres
reguleringen med udgangspunkt i den afgivende myndigheds udgiftsniveau året før ændringen.
Ved helt nye opgaver eller regelændringer opgøres reguleringen ud fra virkningerne det første år,
hvor ordningen er i kraft, medmindre der forventes en udvikling i udgifterne, så reguleringsbeløbe-
ne vil variere. Dette aftales i forbindelse med forhandlingerne om reguleringen, jf. afsnit 2.2. g..
Det er de enkelte regeludstedende ministerier, der har ansvaret for udarbejdelse af
de økonomiske skøn og fastsættelse af de beregningsmæssige forudsætninger i
forbindelse med ny lovgivning. Det fremgår således bl.a. af Vejledning om Det
Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), at:
Det påhviler de enkelte regeludstedende ministerier at tage initiativ til indledning af bilaterale
forhandlinger med de kommunale parter om de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslag
og regelændringer i øvrigt.
DUT-vejledningen fastlægger desuden nærmere procedurer for forhandlingerne
om den økonomiske kompensation til kommunerne ved ny lovgivning og regel-
ændringer i øvrigt. Procedurerne er nærmere beskrevet i vejledningens afsnit
Procedurer.