Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 6 af 23. marts 2006 fra Folketingets Kirkeudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes oplyse, om der er andre bestemmelse, der regulerer ødelæggelse af kirkegårde og gravpladser, end hærværksbestemmelsen i straffelovens § 291?”

 

Svar:

 

Straffelovens kapitel 15 om forbrydelser mod den offentlige orden og ro indeholder i § 139 en bestemmelse, som beskytter gravfreden. Efter straffelovens § 139, stk. 1, kan den, der krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Bestemmelsen omfatter blandt andet ødelæggelse af gravstene eller beplantning på et gravsted.