Endelig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5 af 23. marts 2006 fra Folketingets Kirkeudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål nr. 5:

 

”Er ministeren bekendt med sager om hærværk på kirkegårde og gravpladser med racistisk motiv, i så fald bedes oplyst om straffene.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet kan oplyse, at det af Politiets Efterretningstjenestes opgørelse af 28. juli 2006 over politikredsenes indberetninger af kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund fremgår, at Københavns Politi den 3. februar 2006 modtog en anmeldelse om, at der var forøvet hærværk på en kirkegårds muslimske afdeling, idet ukendte gerningsmænd havde væltet flere gravsten.

 

Politidirektøren i København har i den forbindelse oplyst, at der var tale om Vestre Kirkegård i København, men at det ikke har været muligt at identificere de pågældende gerningsmænd, og at der derfor ikke er rejst sigtelser i sagen.

 

Den omtalte opgørelse er tilgængelig på Politiets Efterretningstjenestes hjemmeside på internettet: www.pet.dk.