Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 3 af 23. marts 2006 fra Folketingets Kirkeudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes redegøre for reglerne for videoovervågning af kirkegårde og gravpladser.”

 

Svar:

 

De folkekirkelige kirkegårde bestyres af de lokale menighedsråd eller af kommunerne.

 

Et menighedsråd eller en kommune kan iværksætte tv-overvågning af en folkekirkelig kirkegård i overensstemmelse med generelle regler og principper, der gælder for offentlige myndigheders virksomhed, herunder om god forvaltningsskik, krav om saglighed og proportionalitet m.v.

 

Iværksættes en sådan tv-overvågning, skal der gives oplysning herom, jf. tv-overvågningslovens § 3 a, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal gøre opmærksom herpå ved skiltning eller på anden tydelig måde.