Folketingets Kirkeudvalg

Kirkeudvalget har ved brev af 25. august 2006 (KIU alm. del – spørgsmål 17) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

”17    Hvordan mener ministeren, at huslejeforhøjelser og bopælspligt stemmer overens?”.

Svar:

Den igangværende vurdering af præsters tjenesteboliger blev påbegyndt i forlængelse af udarbejdelsen af en rapport om præsters og provsters lønniveau og lønudvikling for perioden 1997-2005.

Rapporten – der blev udarbejdet af Kirkeministeriet, Den danske Præsteforening, Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen – viste bl.a., at præsternes lønniveau svarer til andre sammenlignelige akademikeres lønniveau.

Under udarbejdelsen af rapporten blev Kirkeministeriet opmærksom på en række forskelle mellem præsternes boligbidrag. Det stod bl.a. klart, at ca. 10% af tjenesteboligerne havde fastsat boligbidrag efter nogle ældre regler om skemaleje, og at lidt over 60% af tjenesteboligerne senest var blevet vurderet før 1998.

Aftalen om boligbidrag for tjenesteboliger (tjenesteboligaftalen) blev indgået mellem Finansministeriet og Tjenestemændenes Centralorganisationer den 16. marts 1989. Aftalen indeholder retningslinierne for, hvorledes tjenestemændenes boligbidrag fastsættes.

Aftalen fastslår i § 1, stk. 1, at boligbidraget skal fastsættes på grundlag af en vurdering.

Det fremgår af aftalens § 1, stk. 2, at der ved vurderingen skal tages hensyn til lejeniveasuet for tilsvarende boliger på det private boligmarked det pågældende sted.

Ved tilsvarende bolig forstås en bolig på det private boligmarked, som er af samme eller tilnærmelsesvis samme størrelse, indretning, udstyr og art som den pågældende tjenestebolig, jf. aftalens § 1, stk. 3.

Vurderingen skal ske ved sammenligning med huslejeniveauet for en tilsvarende bolig det pågældende sted, dvs. den egn, by eller bydel, hvor boligen er beliggende, jf. aftalens § 1, stk. 4. Hvis der ikke på det sted, hvor boligen er beliggende, findes private boliger, hvormed sammenligning kan foretages, eller som kan danne grundlag for vurderingen, må denne foretages ud fra et skøn over boligens lejeværdi under hensyn til dens størrelse, indretning, udstyr og art, dels til beliggenheden, herunder afstanden fra nærmeste indkøbssteder, læge, skole og andre offentlige institutioner m.v.

Som det ses, tager disse vurderingskriterier udgangspunkt i forhold vedrørende selve tjenesteboligen. Det er alene de privat anvendte dele af boligen der indgår i vurderingen. Præstens kontor, eventuelt konfirmandlokale m.v. indgår ikke.

Forinden den endelige størrelse af boligbidraget fastsættes, skal der tages hensyn til den pligt, der påhviler tjenestemanden til at bebo en tjenestebolig og til at fraflytte boligen ved tjenestens ophør, jf. aftalens § 3, stk. 1.

Konkret kommer dette hensyn til udtryk ved, at boligbidraget først fastsættes efter der er foretaget et fradrag i vurderingen på 30%.

Endvidere følger det af aftalens § 3, stk. 1, at boligbidraget højst kan udgøre 15% af tjenestemandens skalaløn. Præstens løntillæg og pension holdes således ude fra de løndele, der kan indgå i beregningen af det maximale boligbidrag.

I vurderingen deltager en repræsentant for vedkommende styrelse, en repræsentant for vedkommende centralorganisation samt en særlig sagkyndig, der har kendskab til lejeniveauet på det private boligmarked, jf. aftalens § 1, stk. 1.

Der skal tiltstræbes enighed mellem vurderingsmændene, jf. aftalens § 2, stk. 2. Er vurderingsmændene enige om tjenesteboligens lejeværdi, lægges deres indstilling til grund ved fastsættelsen af boligbidraget. Såfremt de ikke er enige, kan den sagkyndiges indstilling kun tilsidesættes, hvis styrelses- og organisationsrepræsentant er enige.

Aftalens § 4 indeholder bestemmelser om nyvurdering af tjenesteboliger. Nyvurdering kan finde sted på såvel brugerens som på styrelsens foranledning.

Det følger af aftalens § 4, stk. 1, nr. 1, at nyvurdering bl.a. kan finde sted, såfremt det fastsatte boligbidrag i væsentlig grad skønnes at afvige fra lejen for tilsvarende boliger på stedet.

Nyvurdering kan medføre såvel stigning som fald i vurderingen og dermed i boligbidraget.

Medfører nyvurderingen en stigning, kan boligbidraget først sættes op med 3 måneders varsel til den 1. i en måned, jf. aftalens § 5, 1. pkt..

Hvis boligbidraget efter vurderingen er lavere end det hidtidige boligbidrag, gennemføres nedsættelsen af boligbidraget allerede i forbindelse med den førstkommende lønudbetaling, efter styrelsen har fået meddelelse om vurderingen, og i givet fald med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for begæringen om vurdering, jf. aftalens § 5, 2. og 3. pkt.

Ud over disse reguleringer af boligbidraget, foretages der årligt en ordinær regulering pr. 1. juni med en af Finansministeriet fastsat procent under hensyn til udviklingen i lejeniveauet på det private boligmarked (samtlige lejligheder ekskl. nybyggeri og ekskl. vedligeholdelse) som oplyst af Danmarks Statistik i forbindelse med boligpostens beregning i reguleringspristallet, jf. aftalens § 6, stk. 1.

Kirkeministeriet har senest udmøntet aftalen om boligbidrag for tjenesteboliger på folkekirkens område ved cirkulære af 17. december 2003 (tjenesteboligcirkulæret).

Reglen i tjenesteboligaftalens § 3, stk. 1, hvorefter boligbidraget højst kan udgøre 15% af tjenestemandens skalaløn, betyder, at for en nyuddannet præst med årlig skalaløn/begyndelsesløn på 231.593 kr. (lønramme 16, skalatrin 21, stedtillægssats II) vil det månedlige boligbidrag højst udgøre 2.895 kr.

Har præsten nået slutlønnen i lønramme 31, svarende til 344.336 kr. årligt (lønramme 31, skalatrin 44, stedtillægssats II), vil det månedlige boligbidrag højst udgøre 4.305 kr.

Såfremt præsten er blandt dem, der oppebærer slutløn efter lønramme 34,  svarende til 376.528 kr. årligt (lønramme 34, skalatrin 47), betyder det et månedligt boligbidrag på højst 4.707 kr.

 

Med venlig hilsen

 

Bertel Haarder

 

/ Steffen Brunés