Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 16 af 25.april 2006 fra Folketingets Kirkeudvalg (KIU alm. del – spørgsmål 16).

Spørgsmål nr. 16:

”Vil ministeren overveje en dispensationsmulighed så frivillige kirkelaug fortsat kan foretage manuel ringning efter at Arbejdstilsynet af hensyn til arbejdsmiljøet har besluttet at ansatte ikke må foretage manuel ringning med kirkeklokkerne?”

 

Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:

 

”Arbejdsmiljømæssigt giver klokkeringning især anledning til støjmæssige og ergonomiske problemer, men der kan også være ulykkesrisici fx i forbindelse med uhensigtsmæssige adgangsveje med slidte og skæve trin, utilstrækkelig belysning mv.

 

Frivillige kirkelaug er omfattet af arbejdsmiljølovens regler om støj, ergonomi og ulykker.

 

Arbejdstilsynet har ved tilsynsbesøg i kirker observeret manuel klokkeringning og kimning, der blev vurderet at indebære risiko for muskel- og skeletskader, især af skuldre på grund af store kraftkrav ved ringning og belastning af arme ved langvarig kimning. Endvidere overskrides grænseværdien for støjbelastning på 85 dB(A) ofte i forbindelse med ringning og kimning. Endelig har Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg observeret uhensigtsmæssige adgangsforhold fx til klokketårne.

 

Der er imidlertid stor forskel fra kirke til kirke, bl.a. afhængig af klokkernes størrelse, ophæng og ringnings- og kimningsmetode, samt hvor klokkeren er placeret under ringningen/kimningen. Desuden afhænger risikoen af, hvor ofte og hvor længe ad gangen, der ringes/kimes.

 

Arbejdstilsynet foretager derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af forholdene.

 

I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet afgiver påbud, vil der aldrig være tale om, at det påbydes, at en bestemt fremgangsmåde skal anvendes ved ringning eller kimning. Arbejdstilsynet påbyder, at et problem skal løses. Hvordan det skal løses, afgøres af den enkelte kirke.

 

For eksempel vil installering af automatisk ringning og kimning løse både støj, ergonomiproblemer og ulykkesproblemer i forbindelse med den manuelle ringning effektivt, men efter en konkret vurdering kan også andre muligheder anvendes.

 

Hvor særlige forhold foreligger, kan Arbejdstilsynet i konkrete tilfælde tillade afvigelser fra bestemmelserne i de gældende støjregler, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt. Det er dog en betingelse, at afvigelsen er forenelig med Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj). Det betyder, at rammerne for dispensation ikke er særligt vide.

 

Eksempelvis vil Arbejdstilsynet konkret i en ekstrem situation kunne tillade en støjbelastning på 87 dB(A) under et høreværn.

 

I forhold til de ergonomiske belastninger indgår såvel varighed som kraftkrav, evt. spidsbelastninger samt arbejdsstillinger i Arbejdstilsynets vurdering.

 

I en konkret sag (se beskæftigelsesministerens besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 4637 af 9. maj 2006) har Arbejdstilsynet undladt at afgive påbud om støj, idet påvirkningstiden for de enkelte medlemmer af det frivillige kirkelaug var meget kort. De kimede hver kun 2x20 minutter 2 gange om året. Som det fremgår, afhænger afgørelsen ikke af, om der er tale om frivilligt arbejde, men af den arbejdsmiljømæssige belastning.”

 

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.