Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk

Telefon  3392 3390
Telefax  3392 3913
e-post    [email protected]

Dokument nr. 282567

Dato: 7. april 2006

 

 

Folketingets Kirkeudvalg

 

 

 

Kirkeudvalget har ved brev af 30. marts 2006 (KIU alm. del – spørgsmål 11) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:

”Hvorledes ydes der præster refusion for de transportudgifter, som sådan pålagt tjeneste nødvendiggør, dersom præsten ikke selv i en given situation kan stille med egen bil? Kan præsten evt. undslå sig for tjeneste, der forudsætter transport i egen bil/egenbetaling af nødvendig taxatransport?”

 

Svar:

Præster, der af provst eller biskop pålægges at forrette tjeneste under rådighedsordningen uden for pastoratet, kan ikke afslå at varetage tjenesten med henvisning til, at tjenesten forudsætter transport i egen bil eller egenbetaling i forbindelse med taxatransport.

Hvis præsten benytter sig af ordningen med godtgørelse for brug af eget befordringsmiddel til tjenstlig befordring, har præsten pligt til at benytte egen bil i forbindelse med tjenestens varetagelse. Har præsten ikke rådighed over bilen i den konkrete situation, er dette arbejdsgiver uvedkommende.

Hvis præsten får fast godtgørelse kan der, jf. svaret på spørgsmål 10, ydes særskilt godtgørelse efter regning for transport i forbindelse med rådighedstjeneste uden for pastoratet.

 

Med venlig hilsen

 

Bertel Haarder

 

                                                                                          /Steffen Brunés