Folketingets Kirkeudvalg

Kirkeudvalget har ved brev af 30. marts 2006 (KIU alm. del – spørgsmål 10) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:

”Kan det pålægges folkekirkens præster selv at udrede udgifter til nødvendig biltransport, når der i henhold til tjenestemandslovens § 41, eller i henhold til rådighedstjenesten, pålægges dem tjeneste udenfor deres ansættelsesområde, og når denne tjeneste af den, der har ledelsesretten, er tilrettelagt således, at de tjenstlige opgaver tidsmæssigt eller afstandsmæssigt kun kan bestrides, dersom der er bil til rådighed?”

 

Svar:

Der findes to forskellige ordninger til godtgørelse af befordring til præster, som den enkelte præst kan vælge imellem:

1) Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel til tjenstlig befordring (kilometergodtgørelse efter statens takster)

2) En fast godtgørelse, der beregnes efter retningslinier fastsat af Kirkeministeriet efter forhandling med Den danske Præsteforening under hensyntagen til tjenestestedets udstrækning, befolkningstal og antallet af kirker og præster.

En præst på fast godtgørelse får ud over den faste godtgørelse særskilt godtgørelse efter regning (normalt kilometergodtgørelse) for rådighedstjeneste udenfor pastoratet.

Uanset om en præst er på den ene eller den anden ordning, er det altså sådan, at rådighedstjeneste uden for pastoratet udløser en godtgørelse i form af kilometergodtgørelse efter statens takster, hvis præsten er nødsaget til at benytte sig af egen bil til transporten, enten fordi præsten er forpligtet til det eller fordi tjenesten tidsmæssigt eller afstandsmæssigt nødvendiggør dette.

 

Med venlig hilsen

 

Bertel Haarder

 

                                                                                          /Steffen Brunés