Dato:

1. maj 2006

Kontor:

Indfødsretskontoret

J.nr.:

2005/307-93

Sagsbeh.:

LSH

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 7 stillet af Folketingets udvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 18. oktober 2005  (Alm. Del).

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes i forlængelse af ovenstående spørgsmål redegøre for, i hvilket omfang antallet af borgere med dobbelt (eller tredobbelt) statsborgerskab giver anledning til problemer. F.eks. i kraft af, at de pågældende personer kan stemme ved valg i flere lande, og kan søge om konsulær bistand på flere ambassader i tilfælde af problemer i udlandet. Der bedes tillige redegjort for, hvordan et problem løses med en borger, der f.eks. er blevet fængslet i Israel mistænkt for terrorisme, men er statsborger i både Danmark og USA, så både Danmark og USA kræver vedkommende udleveret til retsforfølgning i eget land.”

 

Svar:

Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at der ikke er nogen kendt statistik over antallet af danske statsborgere, som samtidig er i besiddelse af ét eller flere andre statsborgerskaber.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til spørgsmålet om, i hvilket omfang antallet af borgere med dobbelt (eller tredobbelt) statsborgerskab giver anledning til problemer, f.eks. i kraft af at de pågældende personer kan stemme ved valg i flere lande, til Integrationsministeriet oplyst følgende:

 

”Spørgsmålet om adgangen for personer med dobbelt (eller tredobbelt) statsborgerskab til at stemme ved nationale valg i de lande, hvori de pågældende er statsborgere, afgøres alene efter vedkommende landes nationale lovgivning.

 

Efter grundloven er dansk indfødsret (dansk statsborgerskab) en betingelse for at have valgret til Folketinget og til folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og § 42.

 

Med hensyn til kommunale og regionale valg er det ikke en betingelse for at have valgret, at man har dansk statsborgerskab. Efter § 1 i den kommunale valglov har udlændinge, som bor i Danmark, og som er statsborgere i et andet EU-land eller Island eller Norge, valgret på samme betingelser som danske statsborgere. Udlændinge fra lande uden for EU og Norden har ligeledes valgret til kommunale og regionale valg, hvis de – ud over at opfylde de almindelige betingelser for valgret til de kommunale og regionale råd – har haft fast bopæl i Danmark i en uafbrudt periode på mindst 3 år forud for valgdagen.

 

I forhold til de rettigheder, man som dansk statsborger har efter valglovgivningen vedrørende folketingsvalg og folkeafstemninger samt kommunale og regionale valg, er det uden betydning, om man tillige er statsborger i et andet land.

 

Med hensyn til Europa-Parlamentet gør særlige forhold sig gældende. Europa-Parlamentet vælges af unionsborgere i hele Den Europæiske Union ved almindelige direkte valg i de enkelte medlemsstater.

 

Det følger af art. 9 i Akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa- Parlamentet, at ingen vælger ved valg af medlemmer til Europa-Parlamentet kan afgive mere end én stemme. Ingen vælger må således afgive stemme både ved valget i Danmark og i en af de øvrige medlemsstater, jf. § 5, stk. 1,  i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 52 af 2. februar 1994). Det indebærer bl.a., at en person, som er statsborger i mere end et medlemsland, og som følge heraf vil kunne være optaget på valglisten i mere end ét medlemsland, ikke må benytte en mulighed til at afgive mere end én stemme ved hvert valg.”.  

 

Udenrigsministeriet har til spørgsmålet om muligheden for, at folk med mere end ét statsborgerskab kan søge om konsulær bistand på flere ambassader i tilfælde af problemer i udlandet, til Integrationsministeriet oplyst følgende:

 

”En dansk statsborger kan altid søge bistand på en dansk ambassade. Kommer den danske statsborger ud for problemer i det land, hvor statsborgeren har sit andet statsborgerskab, kan den danske ambassade hjælpe, såfremt det sker i forståelse med det pågældende land og i overensstemmelse med landets love.”.

 

Justitsministeriet har til spørgsmålet om, hvordan et problem løses med en borger, der f.eks. er blevet fængslet i Israel mistænkt for terrorisme, men er statsborger i både Danmark og USA, så både Danmark og USA kræver vedkommende udleveret til retsforfølgning i eget land, til Integrationsministeriet oplyst følgende:

 

”Der er ingen universelle regler, som fastlægger, hvordan den i spørgsmålet beskrevne situation med konkurrerende udleveringsbegæringer skal løses.

 

I det omfang, de involverede lande måtte have indgået folkeretligt forpligtende aftaler om udlevering af lovovertrædere, vil der imidlertid ofte være taget højde for, at der på samme tid kan forekomme begæringer fra to eller flere lande om udlevering af den samme person med henblik på retsforfølgning. Det følger f.eks. af Den Europæiske Konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere, som er ratificeret af 44 af Europarådets medlemslande samt Israel og Sydafrika som ikke-Europarådsmedlemmer, at et kontraherende land, som modtager konkurrerende udleveringsbegæringer, skal træffe sin afgørelse om udlevering under hensyntagen til samtlige foreliggende omstændigheder, herunder navnlig forbrydelsernes relative grovhed, gerningsstederne, tidspunkterne for de forskellige begæringers fremsættelse, den pågældende persons statsborgerskab og mulighederne for senere udlevering til en anden stat.

 

I hvert enkelt tilfælde, hvor der foreligger flere samtidige anmodninger om udlevering af en person til retsforfølgning, vil det således være op til det land, hvor den pågældende person befinder sig, at afgøre efter en konkret vurdering, hvilket land personen i givet fald udleveres til.”