21-11-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato:  1. november 2005 Dok.:   ULP40119 Statsretskontoret - 1 - Udkast til justitsministerens  besvarelse  den  3.  november  2005  i Folketingets   Forsvarsudvalg   af   samrådsspørgsmål   C (FOU  alm.  del)  vedrørende  offentligt  ansattes  ytrings- frihed Spørgsmål: ”Hvad er ministerens holdning til offentligt ansattes yt- ringsfrihed?” 1. Jeg vil indlede med at takke Forsvarsudvalget for at have taget initiativ til dette samråd.

- 2 - For det første har jeg jo sjældent anledning til at komme her i udvalget, og for det andet drejer samrådsspørgsmå- let  sig  om  et  principielt  og  vigtigt  emne,  som  bestemt fortjener en nærmere drøftelse. Der er jo tale om et samrådsspørgsmål af generel karak- ter,  og  det  giver  derfor  sig  selv,  at  min  besvarelse  vil have et tilsvarende generelt indhold. Det kan i den for- bindelse være på sin plads at nævne, at jeg i sagens na- tur ikke har mulighed for her i dag at gå ind i eventuelle enkeltsager på forsvarets område – det håber jeg, at ud- valget har forståelse for. 2. Med udvalgets spørgsmål om, hvad min holdning er til offentligt ansattes ytringsfrihed, er det efter min op- fattelse naturligt at begynde med nogle mere overordne- de betragtninger om ytringsfrihed.

- 3 - Grundlovens § 77 værner om ytringsfriheden, der er en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for et demokrati som det danske. Bestemmelsen sikrer, at den offentlige debat  kan  finde  sted,  uden  at  staten  på  forhånd  afgør, hvilke ytringer der kan offentliggøres. Bestemmelsen i § 77 gælder for ”enhver”, og det omfat- ter – naturligvis, fristes man til at sige – også offentligt ansatte. Selv om det i virkeligheden er en lidt banal betragtning, synes  jeg,  at  det  er  værd  at  fremhæve,  at  de  offentligt ansatte også er borgere i det danske samfund og derfor som andre i et demokratisk samfund har en ret til at ytre sig. Og ligesom i forhold til andre borgere bør offentligt ansattes  ytringsfrihed  kun  begrænses,  hvis  væsentlige hensyn til andre interesser taler klart for det. 3. Jeg kan i den forbindelse henvise til, at jeg i efteråret 2004 har nedsat et udvalg, hvis opgave er at se nærmere

- 4 - på  spørgsmålet  om  netop  offentligt  ansattes  ytringsfri- hed. Udvalget betegnes ”Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed  og  meddeleret”,  og  udvalgets  formand  er professor, dr. jur. Jens Peter Christensen. Udvalget har bl.a. til opgave at vurdere, om der  er be- hov  for  en  yderligere  lovfæstelse  af  offentligt  ansattes ret  til  at  ytre  sig,  samt  at  overveje,  om  der  kan  være anledning   til   at   tage   initiativer   med   henblik   på   at fremme  offentligt  ansattes  deltagelse  i  den  offentlige debat. Jeg forventer at modtage udvalgets betænkning i begyn- delsen  af  2006  og  ser  frem  til  at  læse  om  resultatet  af udvalgets  overvejelser.  Heri  ligger  naturligvis  også,  at overvejelser  om  eventuelle  generelle  initiativer  på  om- rådet bør afvente udvalgets betænkning. 4.  Jeg  vil  efter  disse  overordnede  betragtninger  vende mig mod den mere juridiske side af sagen. Hvilken yt- ringsfrihed gælder for offentligt ansatte?

- 5 - Der kan i den forbindelse være grund til først at gøre det klart, at spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed drejer sig om de tilfælde, hvor den pågældende ytrer sig på egne vegne og således ikke på vegne af den offentli- ge myndighed, som vedkommende er ansat i. En  offentlig  myndighed  har  således  altid  ret  til  at  be- stemme, hvem der kan udtale sig på myndighedens veg- ne. En myndighed kan derfor beslutte, at en ansat ikke må  udtale  sig  på  myndighedens  vegne,  eller  at  ved- kommende på forhånd skal have godkendt sine udtalel- ser, inden de gives videre til offentligheden. Myndighe- den  kan  naturligvis  også  fastlægge  retningslinier  for, hvad den ansatte i givet fald nærmere kan udtale. Men  når  offentligt  ansatte  udtaler  sig  på  egne  vegne  – og altså ikke på myndighedens – har de som nævnt yt- ringsfrihed efter grundlovens § 77.

- 6 - Grundlovens censurforbud udelukker således, at offent- ligt  ansatte,  der  på  egne  vegne  ønsker  at  deltage  i  den offentlige  debat,  kan  mødes  med  krav  fra  ansættelses- myndigheden om, at deres ytringer skal godkendes, før de kan offentliggøres. En offentlig myndighed må altså ikke kræve af en ansat, der på egne vegne f.eks. ønsker at  offentliggøre  et  læserbrev,  at  læserbrevet  først  skal godkendes af myndigheden. Herudover betyder gældende ret, at offentligt ansatte – naturligvis inden for rammerne af deres tavshedspligt og de    generelle    regler    i    straffeloven    om    freds-    og æreskrænkelser  –  i  almindelighed  ikke  kan  pålægges ansvar i anledning af ytringer, som de fremsætter på eg- ne vegne. Denne udstrakte  ytringsfrihed gælder både  i  forhold  til emner, som ikke har berøring med den offentligt ansat- tes  arbejde,  og  med  hensyn  til  emner,  der  falder  inden for den pågældendes eget arbejdsområde.

- 7 - En offentligt ansat vil altså f.eks. kunne fremsætte kriti- ske synspunkter om den pågældendes ansættelsessted og arbejdsområde.  Den  offentligt  ansatte  vil  i  den  forbin- delse f.eks. kunne give udtryk for, at en politisk beslut- ning  om  besparelser  eller  ændret  lovgivning  inden  for vedkommendes  arbejdsområde  efter  den  pågældendes opfattelse vil føre til forringelser af den ene eller anden karakter. Jeg har flere gange fremhævet, at offentligt ansattes yt- ringsfrihed gælder, når de udtaler sig på egne vegne – i modsætning  til  på  myndighedens  vegne.  Det  ligger  i naturlig forlængelse af dette princip, at den ansatte har pligt til at sikre, at det også fremstår tilstrækkeligt klart, at  det  netop  er  på  egne  og  ikke  myndighedens  vegne, den  pågældende  udtaler  sig.  Der  bør  naturligvis  ikke kunne opstå forvirring om dette spørgsmål.

- 8 - Der  gælder  samtidig nogle  få undtagelser fra  offentligt ansattes   udstrakte   ytringsfrihed.   Der   kan   altså   fore- komme  tilfælde,  hvor  en  offentlig  ansats  ytringer  er retsstridige, selv om den ansatte ytrede sig på egne veg- ne. Der gælder således f.eks. den undtagelse, at en offentligt ansat ikke må ytre sig i en for grov form eller fremsætte åbenbart  urigtige  oplysninger  om  væsentlige  forhold inden for sit eget arbejdsområde. Endvidere kan der gælde særlige begrænsninger navnlig for  ledende  embedsmænd,  som  er  tæt  på  den  politiske beslutningsproces.  Disse  begrænsninger  –  der  bl.a.  er udførligt  behandlet  i  praksis  fra  Folketingets  Ombuds- mand – skal ses i lyset af hensynet til, at en myndigheds beslutninger kan føres ud i livet, uden at det bliver van- skeliggjort  eller  umuliggjort  af  kritiske  udtalelser  fra ledende  medarbejdere.  Det  må  i  den  forbindelse  bl.a. indgå,  om  den  ansatte  har  været  aktivt  medvirkende  i

- 9 - myndighedens  beslutningsproces,  og  om  udtalelserne fremsættes før eller efter, at denne beslutningsproces er tilendebragt. Jeg vil samtidig gerne fremhæve, at der her er tale om begrænsninger, som i praksis kun har betydning for en meget lille del af de offentligt ansatte. 5. Jeg indledte med at sige, at min besvarelse af det ge- nerelle spørgsmål, som udvalget har stillet, må være til- svarende  generel,  og  det  er  den  vist  også  blevet.  Som nævnt  har  jeg  f.eks.  ikke  mulighed  for  her  i  dag  at  gå nærmere ind i eventuelle enkeltsager på forsvarets om- råde. Jeg håber imidlertid, at jeg med min besvarelse har for- mået at give et dækkende billede af den generelle rets- tilstand på området.

- 10 -