Side 1/3 Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 18. november 2005 (Alm.del.) Spørgsmål nr. 5: I  forlængelse af samrådet med forsvars- og justitsministeren den 3. november 2005 om samrådsspørgsmål B, C og D om totalforsvar, bedes talepapirerne oversendt. SS Svar var:::: Samrådsspørgsmål B: ”Hvad er ministerens kommentar til den kritik af det danske beredskab, som fremføres i debatoplægget ”Fremtidens nye totalforsvar – eller kejserens nye klæder” i  Politiken den 19. september 2005, jf. FOU alm. del - bilag 131?” TT Talepapir alepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål B: I debatindlægget ”Fremtidens nye totalforsvar – eller kejserens nye klæder” gives der ud- tryk for den opfattelse, at det nye totalforsvar er overdimensioneret, og at der ikke er brug for styrkelser af redningsberedskabet eller for at inddrage ressourcer og kapaciteter fra forsvaret og hjemmeværnet. Det er nogle vurderinger, som jeg er helt uenig i, og som bygger på en række forkerte an- tagelser. Det aktuelle trusselsbilledes betydning Udviklingen  i  den  internationale  sikkerhedspolitiske  situation  har  betydet,  at  risikoen  for terrorhandlinger rettet mod Danmark i dag er blevet et centralt element i trusselsbilledet. Terrorangrebene på USA den 11. september 2001 – og senest i Madrid og London - viser med al tydelighed, at der kan være tale om flere samtidige angreb, hvilket selv sagt vil kun- ne kræve indsættelse af et meget stort redningsmandskab, når der skal arbejdes på flere forskellige skadesteder på samme tid. I tilknytning til den generelle terrortrussel udgør terror, hvor der anvendes kemiske, bio- logiske, radioaktive eller nukleare stoffer - CBRN, en særlig trussel, fordi konsekvenserne af sådanne eventuelle angreb kan blive meget omfattende for samfundet. Det stiller meget betydelige – og helt specielle - krav til samfundets beredskab. Efter min opfattelse er det endvidere vigtigt, at beredskabet baseres på en ”all hazard” tilgang. Det vil sige, at vi indretter beredskabet til at kunne forebygge, begrænse og af- hjælpe alle store ulykker og katastrofer, herunder terror, naturkatastrofer eller tekniske ulykker.

Side 2/3 Efter regeringens opfattelse er det eneste ansvarlige derfor at arbejde for en fortsat vi- dereudvikling af det samlede beredskabs kapacitet. Den  opgave  har  regeringen  taget  fat  på  med  ressortoverførelsen  af  det  statslige  red- ningsberedskab  til Forsvarsministeriet,  med  indgåelsen  af  aftalen  om forsvarets ordning 2005 – 2009 og med udarbejdelsen af regeringens politik for beredskabet i Danmark ”Et robust og sikkert samfund”. Vi har et godt udgangspunkt for dette arbejde, idet Den Nationale Sårbarhedsudredning fra  2004  konkluderer, at  Danmark  har et  velfungerende  beredskab og  en  velfungerende krisestyringsorganisation. Redningsberedskabets kapacitet Erfaringerne fra indsatsen i forbindelse med de senere års ulykker og katastrofer viser, at det samlede redningsberedskab har været i stand til at løse såvel de små som de store ind- satsopgaver. Set over tid har det således primært været ved de ekstraordinært omfattende eller langva- rige indsatser, at der har vist sig et behov for at inddrage supplerende kapaciteter og res- sourcer i opgaveløsningen. Til  illustration  kan  jeg  nævne,  at  der  ved indsatsen  i  forbindelse  med fyrværkeriulykken  i Seest ud over redningsberedskabets meget betydelige ressourceforbrug var indsat 200 – 400  hjemmeværnsfolk  til  bevogtning  pr.  døgn.  Der  blev  i  alt  anvendt  ca.  1.600  hjemme- værnsfolk  til denne opgave.  Herudover blev der  trukket  på  forskelligt specialmateriel fra forsvaret – som blandt andet crashtendere og helikoptere fra flyvevåbnet, bjærgningskøre- tøjer fra hæren samt ammunitionsrydningstjenesten. Erfaringerne  fra  meget  store indsatser  har  vist,  at  redningsberedskabet  med  støtte  fra forsvaret  har  kunnet  løse  opgaverne,  herunder  bl.a.  ved  olieforureningen  i  Grønsund  i 2001 eller naturbranden i Steenbjerg Klitplantage i 2004. Erfaringerne viser imidlertid også, at det statslige redningsberedskab stort set anvender alle sine ressourcer ved sådanne meget store indsatser, hvilket medfører, at der vil kunne mangle kapacitet i forbindelse med flere samtidige store ulykker eller katastrofer. Nyttiggørelse af samfundets øvrige ressourcer Det betyder, at der er behov for en fortsat udvikling af redningsberedskabet med henblik på at øge robustheden.   Men i  lige så høj grad gælder det om målrettet at nyttiggøre de ressourcer og kapaciteter, som andre myndigheder og organisationer i samfundet allerede råder over. Hensigten med det nye totalforsvarssamarbejde er netop at sikre en sådan op- timal udnyttelse af samfundets samlede ressourcer. Styrkelsen af totalforsvarssamarbejdet er også et bærende element i aftalen om forsvarets ordning 2005 – 2009. Den ene af forsvarets to hovedprioriteter bliver således fremover udviklingen af forsvarets evne til at bidrage til samfundets samlede beredskab.

Side 3/3 Forsvaret vil således bl.a. opstille en totalforsvarsstyrke på ca. 12.000 mand, som gennem den  nye  firemåneders  værnepligtsuddannelse  gives  en  række  kompetencer,  der  gør  dem bredt anvendelige til støtte for de øvrige totalforsvarskomponenters opgaveløsning – det vil sige både til opgaver med at forhindre terror, eller hvis dette ikke er muligt til afhjælpning af terrorens virkninger. Endvidere  målrettes  udviklingen  af  hjemmeværnet  til  løsningen  af  totalforsvarsopgaver. Hjemmeværnets  aktive  struktur  inkluderer  således  en  lovpligtig  uddannelse  inden  for  de første tre år på 250 – 300 timer, der er umiddelbart sammenlignelig med værnepligtsud- dannelsen i forsvaret. I forbindelse med meget omfattende indsatser vil det afhængigt af de konkrete omstændig- heder kunne være særdeles relevant at supplere det faste personel, de værnepligtige og de mange veluddannede frivillige i redningsberedskabet med personel fra forsvaret, herunder hjemmeværnet. Dette er særlig vigtigt ved de langvarige indsatser, hvor der er behov for løbende udskiftning af indsatsmandskabet. I  uddannelsen  af  de  nye  totalforsvarsværnepligtige  indgår  derfor  et  beredskabsmodul. Sigtet hermed er, at de værnepligtige får et basalt kendskab til beredskabsområdet og de mest almindelige indsatstyper. Uddannelsen er dermed med til at øge de totalforsvarsvær- nepligtiges  anvendelsesmuligheder  i  tilfælde  af  omfattende  ulykker,  hvor  redningsbered- skabets ressourcer risikerer at blive opbrugt. Herudover er der en lang række andre ressourcekrævende opgaver, der skal løses i for- bindelse med omfattende ulykker og katastrofer. Det gælder eksempelvis opgaver som eva- kuering, afspærring, bevogtning og trafikregulering. Afslutning - det nye totalforsvarssamarbejde Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen finder det uansvarligt at undervur- dere de trusler, som samfundet kan risikere at blive stillet overfor. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for, at det danske beredskab er i stand til også at løse de kommende års udfordringer. Det vil ske gennem en forøgelse af redningsberedskabets ro- busthed  og  gennem  udvikling  af  totalforsvarssamarbejdet.  Så  vi  sikrer  den  bedst  mulige udnyttelse af alle relevante ressourcer og kapaciteter. Det er ikke et eventyr – men et udtryk for sund fornuft og rettidig omhu.