Side 1/1
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 1. november 2005
(Alm.del.)
Spørgsmål nr. 33
3::::
Ministeren bedes redegøre for, hvilken indflydelse det danske forsvarsforbehold har på
arbejdet med FNs sikkerhedsrådsresolution 1325 fra år 2000 om Kvinder, Fred og Sik-
kerhed.
Svar:
Danmark har i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske miljø gennem flere år haft fokus på te-
maet kvinder, fred og sikkerhed, hvilket har resulteret i en række konkrete tiltag både på
det politiske og det operative niveau i såvel nationalt som internationalt regi. Regeringen
har ønsket at målrette og styrke den danske indsats i relation til sikkerhedsrådsresolution
1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed bl.a. gennem samtænkning af udenrigs-, forsvars- og
udviklingsområdet. Dette er fx udmøntet i en rapport indeholdende en række danske initia-
tiver til implementering af resolutionen i nationalt som internationalt regi. Rapporten blev
fremsendt til Folketingets medlemmer den 28. juni 2005.
Endvidere har Danmark, med en række andre EU-medlemslande, forfattet et non-paper om
implementeringen af sikkerhedsrådsresolution 1325. Efterfølgende er der udfærdiget et
dokument, der udstikker retningslinierne for EUs implementering af sikkerhedsrådsresolu-
tion 1325 i regi af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDPen). Rådet ventes at no-
tere sig dokumentet på rådsmødet den 7. november 2005.
Danmark har således på det begrebsmæssige niveau været initiativtager til, at implemente-
ring af sikkerhedsrådsresolution 1325 blev sat på ESDPens dagsorden. På operativt ni-
veau kan og vil Danmark indenfor det civile område fortsat deltage aktivt i implementering
af resolutionen. Indenfor den del af ESDPen, der har indvirkning på forsvarsområdet (ek-
sempelvis konkrete militære operationer), kan Danmark dog på grund af forsvarsforbehol-
det hverken tage initiativer eller deltage i arbejdet med implementering af resolutionen.
Der vedlægges kopi af regeringens rapport samt af non-paperet udfærdiget i samarbejde
med Grækenland, Sverige og Ungarn.