John Willumsen Østerskov Krat 6 2950 Vedbæk             Â
	3. august 2006

 

Tak for din henvendelse og for dit engagement i sikkerheden for de udsendte danske styrker i Helmand provinsen i Afghanistan og deres muligheder for at løse de pålagte opgaver. Det er et engagement, som jeg deler fuldt ud. 

Du skriver, at dit familiemedlem er bekymret for, hvorvidt den amerikanske viden om operationsområdet går tabt. Men ledelsen for den britiske enhed, som det danske styrkebidrag skal være underlagt, havde i april endnu ikke afgjort præcist hvor den danske CIMIC-enhed skulle placeres eller hvordan, den skulle bidrage til indsatsen i Helmand provinsen. Forsvaret besluttede derfor, at det ikke ville være formålstjenstligt at udsende CIMIC-enheden, før alle forhold var klarlagt, og herunder ikke mindst hvilke opgaver enheden skal løse.

Jeg kan dog samtidig oplyse dig om, at den amerikanske enhed i Helmand provinsen fra april måned d.å. iværksatte en overdragelse af ansvaret for Helmand provinsen til briterne, hvorfor en tidlig deployering af CIMIC-enheden kunne risikere at gå direkte imod den overordnede britiske strategi. Desuden kan det ikke helt udelukkes, at argumenterne for en tidligere udsendelse af CIMIC-enheden kunne bero på en misforståelse, idet amerikanerne i forbindelse med den danske rekognoscering i uge 12 var af den fejlagtige opfattelse, at danskerne allerede da var ankommet for at overtage opgaverne.

I din henvendelse anfører du endvidere, at ”projekter, der skulle overtages og færdiggøres samt evt. økonomiske midler, der endnu ikke var blevet brugt, kunne overtages af danskerne, som det er set i Irak (”amerikanerne har brugt ca. 1 million dollars pr. måned i Helmand, men også den mulighed er nu væk”). Hertil kan jeg oplyse, at hverken den britiske enhed eller den danske CIMIC-enhed under nogen omstændigheder ville kunne få overført økonomiske midler fra amerikanske enheder, hvilket også er i tråd med erfaringerne fra Irak. Men der er muligvis tale om en fejltagelse, idet dit familiemedlem kan forveksle de amerikanske midler ved de amerikanske militære enheder i Afghanistan med civile økonomiske midler fra den midlertidige amerikanske civiladministration i Irak (CPA IRAQ). Midlerne til CPA Iraq var imidlertid civile, så muligheden har derfor aldrig eksisteret. Den danske CIMIC-enhed vil i øvrigt heller ikke få disponeringsret over de ganske betydelige økonomiske midler, som den britiske styrke råder over til videreførelse af amerikanernes indsats i Helmand provinsen.

Jeg finder det meget prisværdigt, at CIMIC-enheden gerne ville have været udsendt så tidligt som muligt for derved at kunne iværksætte løsningen af opgaverne. Men af hensyn til enhedens grundlæggende forudsætninger herfor har forsvaret valgt at prioritere personellets sikkerhedsrelaterede uddannelse samt uddannelsen i CIMIC-relaterede arbejdsopgaver. Før udsendelsen skal alt personellet således gennemføre meget vigtige uddannelser vedr. forhold overfor vejsidebomber, sproguddannelse samt gennemførelse af en øvelse, hvor personellet trænes i reaktioner overfor gidseltagninger. Desuden skal noget af personellet gennemføre et CIMIC-kursus i de første to uger af maj 2006, hvilket er en grundlæggende forudsætning for at kunne arbejde i en CIMIC-enhed. Alle de nævnte elementer i den samlede uddannelse er en forudsætning for, at personellet kan udsendes. CIMIC-enheden ville derfor ikke kunne være færdiguddannet og klar til udsendelse fra midten af april 2006, sådan som CIMIC-personellet har foreslået det. 

Forsvaret viser dermed, at man tager sikkerhedssituationen i Helmand provinsen alvorligt. I tilgift til de uddannelsesmæssige tiltag er styrkebidraget derfor også blevet udstyret med en bred vifte af effektive og fleksible beskyttelsesmidler. Konceptet herfor beror på en blanding af passiv og aktiv beskyttelse i form af pansring, sprængningsbeskyttelse og elektronisk beskyttelse (ECM). Alle køretøjer er som minimum sprængningsbeskyttede og vil altid køre indenfor en ECM-dækket zone. Beskyttelsesmidlerne giver styrkechefen mulighed for at vælge netop den beskyttelsesgrad, som situationen kræver. Beskyttelsen overvejes altid i forhold til opgaven, ligesom vigtigheden af opgaven må overvejes i forhold til sikkerhedssituationen. Det er i øvrigt korrekt, at forsvaret har afvist en permanent tildeling af pansrede køretøjer til CIMIC-enheden. Enheden er i stedet udrustet med en køretøjstype, der yder samme niveau af beskyttelse, som flertallet af de øvrige danske enheder.

Hensynet til sikkerheden for CIMIC-enheden betyder også, at enheden med den nuværende sikkerhedssituation ikke kommer til at færdes ueskorteret i provinsen. Det ledsagende sikringspersonel vil dermed også vil kunne forhindre tyveri fra enhedens køretøjer. CIMIC-enheden vil ikke, som det anføres i din henvendelse, komme til at udføre sikringsopgaver for private civile organisationer (NGO). CIMIC-enheden vil kun skulle udveksle oplysninger med NGO´er.

Med hensyn til løsning af CIMIC-enhedens eventuelle informationsopgaver i landsbyerne har ledelsen for den britiske styrke, som det danske styrkebidrag underlægges, vurderet, at der ikke er behov for kapacitet til oprettelse af mobile CIMIC-kontorer. Henset til det aktuelle skærpede trusselsbillede ville en upansret dansk CIMIC-lastvogn med en dertil hørende stor generator endvidere ikke kunne anvendes udenfor den sikrede og beskyttede lejr. Men enheden vil fortsat have adgang til en mindre mobil generator, der kan levere strøm, såfremt dette er nødvendigt i forbindelse med informationsopgaver i landsbyerne. Jeg kan oplyse, at CIMIC-enhedens daglige tjeneste i lejren vil ske i faste kontorinstallationer på jorden og ikke i en lastvogn. Dette forhold er koordineret med briterne allerede i uge 12 og i øvrigt kendt af CIMIC-enheden.

I din henvendelse omtaler du også, at CIMIC-enheden ønskede at få udleveret lette skud- og stiksikre veste. Af hensyn til personellets sikkerhed ønsker forsvaret ikke at imødekomme dette ønske, idet den standard udleverede fragmentationsvest giver langt bedre beskyttelse på et større område af kroppen, hvorimod den lettere vest medfører, at større dele af kroppen er ubeskyttet. Den lette vest forefindes alene ved militærpolitienheder til anvendelse i forbindelse med bl.a. ”search and arrest” operationer, hvor hurtighed og bevægelighed er afgørende faktorer. Desuden skal det anføres, at erfaringer fra Afghanistan viser, at den lokale befolkning generelt accepterer, at ISAF enhederne bærer beskyttelsesudstyr.

Vedrørende det udleverede udstyr til at yde førstehjælp, så kan jeg oplyse, at forsvarets sanitetskoncept ikke indbefatter, at enkeltmand skal have udleveret hver sin særlige sanitetspakning, idet anvendelsen heraf ville stille krav om en meget omfattende førstehjælpsuddannelse. Til gengæld har alt dansk personel udleveret et knebelpres og forbindinger, ligesom der ved den danske CIMIC-enhed er en sygehjælpertaske pr. køretøj. Disse tasker indeholder det nyeste udstyr til førstehjælp, herunder morfin. Den ledsagende sikringsenhed råder også over veluddannede sygehjælpere. Hvis uheldet er ude, vil de tilstedeværende kolleger således kunne give livreddende førstehjælp på stedet. Den efterfølgende stabiliserende behandling kan derefter gives af særligt uddannede sygehjælpere, hvorefter der kan gennemføres evakuering enten med ambulance eller helikopter.

Jeg håber, at jeg på baggrund af disse oplysninger har kunnet berolige dig vedr. forsvarets indsats for at minimere risikoen for det udsendte personale samt sikre, at de besidder de nødvendige forudsætninger og færdigheder for at løse deres opgaver og herunder håndtere eventuelle ulykker eller anslag mod deres sikkerhed.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Søren Gade