Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Ministeren           Den 16. december 2005
	J.nr. 421

 

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 23. november 2005 (FLF alm. del, spørgsmål 72) anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

 

Spørgsmål

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. november 2005 fra International Food Science Centre A/S vedrørende bevidstheden om fedt og vegetabilske omega-3-fedtsyrer, jf. FLF alm. del – bilag 116.”

 

Svar:

Jeg må henvise til mit svar på spørgsmål 39, FLF alm. del – bilag 49, specielt til udtalelsen fra Danmarks Fødevareforskning af 2. november 2005 vedrørende fedt og fedtkvalitet i den danske kost. Udtalelsen fra Danmarks Fødevareforskning giver en balanceret og sammenhængende beskrivelse dels af anbefalingerne vedrørende fedt og fedtkvalitet og dels den viden, man har om indtag af fedt og fedtsyrer.

 

Jeg har imidlertid bedt Danmarks Fødevareforskning og Fødevarestyrelsen om også at kommentere ovennævnte henvendelse.

 

Danmarks Fødevareforskning anfører indledningsvis, at brevet fra International Food Science Centre A/S rummer en blanding af korrekt information og forenklinger, fejl og misforståelser. Danmarks Fødevareforskning anfører, at de vigtigste fejl er følgende:

 

”Det er ukorrekt, at vi skal have 10 energi % fra hver gruppe af mættede, monoumættede og flerumættede fedtsyrer, jf. notatet af 2. november 2005.

 

Flerumættede fedtsyrer bruges ikke til at danne kønshormoner, hud, hår og negle, ligesom de efterfølgende løfter om beskyttelse og afhjælpning af flere sygdomme er tvivlsomme.

 

Det er ukorrekt, at en ration på 1:1 er optimalt og helt forkert, at ratio i dansk kost er 1:15-30, jf. notatet af 2. november 2005”.

 

Jeg vil desuden gentage afslutningen på Danmarks Fødevareforskning´s notat af 2. november 2005, hvorefter ”opgaven vil være at fortsætte bestræbelserne på at nedbringe indholdet af mættet fedt i den danske kost. I den forbindelse spiller fedtet i mejeriprodukter en afgørende rolle. Beregninger foretaget af DFVF viser, at gennemsnitsdanskeren skal reducere sit daglige indtag af mælkefedt med omkring 15 gram. Der kan også opnås ernæringsmæssige forbedringer ved at er skifte fede kødprodukter med magre og ved at bruge bløde margariner og olier i stedet for hårde margariner. I kølvandet på disse kostændringer, som vil have den største sundhedsmæssige betydning, vil der være plads til en mindre forøgelse af kostens indhold af fødevarer baseret på planteolier. Resultatet vil blive en kost, hvor mættet fedt bidrager med 10% af energien og umættet fedt stiger lidt i forhold til det eksisterende niveau”.

 

Fødevarestyrelsen bemærker herudover, at det er korrekt, at man på hjemmesiden www.altomkost.dk ikke nævner omega-3 eller omega-6 fedtsyrer, men derimod forklarer om opdelingen i mættede, monoumættede og flerumættede fedtsyrer. I Fødevarestyrelsens pjece ”Smør, margarine og olie” oplyses om mættede fedtsyrers og transfedtsyrers uheldige indvirkning på blodets kolesteroltal, samt at enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer ikke har samme uheldige indvirkning. Endvidere findes der oplysninger om de mest gængse olier og fedtstoffers indhold af mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer – oplysninger, som særligt interesserede kan forholde sig til og anvende ved køb af produkterne. Fødevarestyrelsen understreger i pjecen, at man ikke anbefaler en olie frem for en anden, men anbefaler, at man vælger de produkter med mindst mættet fedt. Om rapsolie anføres specielt: ”Rapsolie svarer i sammensætning til olivenolie med højt indhold af monoumættede fedtsyrer dog med et noget højere indhold af polyumættet fedtsyre og uden nogen speciel smag. Rapsolie kan produceres i Danmark”.

 

Med hensyn til kost til syge og ældre henviser Fødevarestyrelsen til Den Nationale Kosthåndbog fra januar 2005, der er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem Danmarks Fødevareforskning, Kost og Ernæringsforbundet (tidl. Økonomaforeningen), Foreningen af Kliniske Diætister, Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Klinisk Ernæring. Heri findes meget detaljerede anbefalinger for, hvilke fedttyper der bør anvendes, men igen i form af henvisning til forskellige fødevarer, planteolier, plantemargariner, mayonnaise etc., der bør  anvendes. For de personer, som skal have normalkosten, følger anbefalingerne de nordiske næringsstofanbefalinger. Kosthåndbogen er tiltænkt det personale, der kommer i berøring med/planlægger kosten til/tilbereder maden til patienter på sygehuse og ældre i primærsektoren. Der findes således allerede meget detaljerede retningslinier for kost til disse grupper.

 

Afslutningsvis vil jeg gentage, at det er min opfattelse, at rådgivningen af befolkningen om fedt i kosten fortsat primært bør være rettet mod fødevarerne. Fødevarestyrelsen har i pjecen nævnt de gængse fedt og olier, men kan naturligvis ikke anbefale den ene frem for den anden, medmindre der en faglig begrundelse herfor. Ellers mister ernæringsoplysningen sin troværdighed. Ernæringsoplysning om sunde madvaner til befolkningen handler om valg af fødevarer snarere end om madens indhold af næringsstoffer. Det gælder også, når der er tale om kvaliteten af kostens fedt. Det er ikke rimeligt, at den almindelige forbruger skal forholde sig til fx omega-3-fedtsyrer eller andre indholdsstoffer, som kræver stor faglig indsigt.

 

 

 

Lars Barfoed

 

 

/Lisbet Nielsen