Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 25. november 2005 Sag: 1874/161766

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 4. november 2005 (FLF alm. Del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål nr. 57:

 

”Vil ministeren kommentere pressemeddelelsen af 3/11-05 fra Landsforeningen Levende Hav vedr. brisling fiskeri, jf. FLF alm. Del – bilag 65?”

 

Svar:

 

Fiskeridirektoratet har over for mig oplyst, at kontrollen med industrifiskeriet, herunder brislingefiskeriet i Nordsøen, er underlagt et moniteringssystem, som bygger på fartøjsførerens pligt til at forudanmelde ankomst og losning. Med udgangspunkt i denne forudanmeldelse foretager et edb-system en tilfældig udtrækning af, hvilke konkrete landinger der skal underkastes en inspektion. Hyppigheden, hvormed fartøjer, der er på 150 BT og derover, udvælges er ca. 33 %, dvs. at der foretages kontrol af hver 3. landing. Ved denne kontrol foretages en visuel kontrol af fangsten og der udtages som minimum en stikprøve på ca. 10-12 kg. Hvis det vurderes, at fangstsammensætningen ikke er i overensstemmelse med lovgivningens krav, fortsættes prøveudtagningen, således at prøveudtagningen opfylder de foreskrevne krav til repræsentativitet^[1]. Udover denne form for kontrol foretager Fiskeridirektoratet inspektioner baseret på en risikovurdering udfra tidligere erfaringer og andre informationskilder.

 

Prøverne udvalgt via moniteringssystemet anvendes til på ugebasis at skønne over indholdet af sild i industrilandingerne. På månedsbasis foretager Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) et skøn over indholdet af alle arter, herunder sild, i industrifiskeriet, hvor alle udtagne prøver indgår i beregningen. Ved Fiskeridirektoratets beregning af sildefangster i industrifiskeriet indgår alle udtagne stikprøver, idet såvel DFUs som Fiskeridirektoratets resultater anvendes.

 

Jeg må derfor afvise Landsforeningen Levende Havs bemærkninger om repræsentativiteten af den overvågning af industrifiskeriet, som finder sted i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Jeg vurderer naturligvis løbende behovet for mulige forbedringer af overvågningen af industrifiskeriet, men jeg finder dog ikke forslaget om at gennemføre 100 % kontrol realistisk eller nødvendigt.

 

De tekniske regler for anvendelsen af redskaber med maskestørrelser i intervallet 16-31 mm, som bruges i brislingefiskeriet i Nordsøen, som de foreligger i dag, fordrer, at mindsteandelen af målarter er 60 %, eksempelvis brisling, når der anvendes et 16 mm redskab. Når målartsprocenten er opfyldt, er det tilladt at have eksempelvis op til 40 % sild. Målartsprocenten skal opfyldes en gang i døgnet og ved landingen. Begge dele bidrager til at minimere behovet for at smide fisk ud. Det er fartøjsførerens ansvar at sikre overholdelse af de tekniske regler, og at indstille fiskeriet, såfremt det vurderes, at disse ikke kan respekteres. Der foreligger efter Fiskeridirektoratets opfattelse ingen dokumentation for, at der er problemer med udsmid i brislingefiskeriet.

 

Landsforeningen Levende Hav kommenterer også indgåelsen af en aftale om forvaltningen af blåhvillingen i Nordatlanten, og mener, at ambitionsniveauet for fastsættelsen af, hvor meget der må fiskes er alt for lavt.

 

Jeg kan kun endnu engang understrege, at aftalen om forvaltningen af blåhvillingfiskeriet er forudsætningen for en ansvarlig forvaltning, hvor fiskeriet begrænses og underkastes kontrol.

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

                                                                                              

 

 

/Mogens Schou