Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri

København, den 20. oktober 2006

Sag: 1874/238924

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af
28. september 2006 (Alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

 

Spørgsmål 496:

 

”Hvor mange sager om ulovligt fiskeri og salg af ”sorte fisk” er konstateret om året gennem de sidste 5 år?”

 

 

Svar:

 

Spørgsmålet er stilet til såvel skatteministeren som fødevareministeren. Jeg har aftalt med skatteministeren at jeg besvarer spørgsmålet på begges vegne.

 

Når Fiskeridirektoratet konkret har afsløret en sag om "sorte fisk", handler sagen som sådan ikke længere om "sorte fisk". Efter afsløringen vil en sådan sag være en sag om fx ulovligt fiskeri og landing, overfiskeri, manglende aflevering/indberetning af logbog og afregning eller ulovlig omsætning.

 

Med hensyn til antal sager konstateret gennem de sidste 5 år, skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 243 i Folketingsåret 2005 - 2006.

 

Det fremgik af besvarelsen, at der var et større antal uafgjorte sager fordelt over årene. Fiskeridirektoratet har nu foretaget en ny opgørelse, som herved følger til udvalgets orientering.

 

Opgørelsen er mere detaljeret end sidst, hvor "henlagte sager" og "skriftlige henstillinger" var  blevet medregnet under "vedtagne bødeforlæg".

 

Afgørelsesform

2003

2004

2005

Henlagte sager

8

23

45

Skriftlige henstillinger

129

54

69

Vedtagne bødeforlæg

146

165

195

Administrativ tilbagekaldelse af fiskeritilladelse

64

24

32

Dom

68

47

37

Ikke afgjorte sager

56

55

106

Overtrædelsessager i alt

471

368

484

 

I forhold til min besvarelse af spørgsmål 243 er der en række forskelle. Dette skyldes indkøringsvanskeligheder, hvorved bl.a. dobbeltregistreringer opstod i visse tilfælde. Problemet blev delvist afhjulpet i 2004. Videre er der efter opgørelsen i marts 2006 registreret yderligere sager, som er konstateret i 2005.

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

                                                                                              

 

 

/Mogens Kjørup