Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 26. september 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 492:
Spørgsmål 492:
â€Hvilke konsekvenser har bekendtgørelsen om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza for den økologiske fjerkræproduktion, og hvordan har ministeren taget højde for disse konsekvenser i den aktuelle bekendtgørelse, og hvad vil ministeren gøre for at undgÃ¥ økonomiske- og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser for den økologiske produktion af fjerkræ?â€
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Fødevarestyrelsen kan oplyse, at bekendtgørelse nr. 941 af 14. september 2006 om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza implementerer Kommissionens beslutning 2005/734/EF af 19. oktober 2005 om biosikkerhedsforanstaltninger med henblik pÃ¥ at reducere risikoen for overførsel af højpatogen aviær influenza forÃ¥rsaget af influenzatype A, subtype H5N1, fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab og om et system for tidlig pÃ¥visning i omrÃ¥der med særlig risiko.
Efter § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen må fjerkræ og andre fugle i fangenskab i situation med middel risikoniveau kun holdes udendørs, hvis de går i en overdækket indhegning, som skal være dækket af fast tag eller et net med en maskestørrelse på maksimalt 10 cm gange 10 cm, der sikrer, at større vilde fugle holdes ude af indhegningen.
Denne regel gælder for alt fjerkræ og alle fugle i fangenskab, herunder også økologisk fjerkræ.
Kun strudsefugle, jf. § 9, nr. 1, og fjerkræ og andre fugle i fangenskab, der er vaccineret i henhold til bekendtgørelse om vaccination af fugle mod aviær influenza i zoologiske haver, jf. § 9, nr. 2, er undtaget. Endvidere gælder der særlige regler om motionsture og træningsture for duer, jf. § 10, og motionsture og opvisning med rovfugle i fangenskab, jf. § 11.
Situation med middel risikoniveau er i bekendtgørelsens § 1, nr. 5, defineret som en situation, der enten er omfattet af trækperioden (dvs. 1. marts til 30. april og 15. september til 15. november), eller hvor der er etableret beskyttelses- og overvågningszoner eller kontrol- og moniteringsområder i et defineret område, eller hvor Fødevarestyrelsen vurderer, at risikoniveauet i et defineret område er forhøjet. Trækperioden er fastsat ud fra oplysninger fra Danmarks Miljøundersøgelser om de tidspunkter, hvor det største antal fugle, som erfaringsmæssigt kan være bærere af højpatogen fugleinfluenzavirus H5N1, herunder navnlig visse arter af vildænder og -gæs, passerer landet på vej til eller fra yngleområder i Nordeuropa.
Reglerne i bekendtgørelsen om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza indebærer således i den aktuelle situation, at økologisk fjerkræ kun må holdes udendørs, hvis de går i en overdækket indhegning, som skal være dækket af fast tag eller et net. Alternativt må de være lukket inde.
De nærmere regler om økologisk fjerkræ er fastsat i økologiforordningen (Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler). Disse regler administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet.
Plantedirektoratet har oplyst, at fjerkræ efter økologiforordningens bilag I, pkt. 8.4.7, i situationer, hvor veterinærrestriktioner, der er vedtaget i henhold til EF-bestemmelser med det formÃ¥l at beskytte menneskers eller dyrs sundhed, forhindrer eller begrænser fjerkræs adgang til løbegÃ¥rde i fri luft, kan holdes indendørs, uanset reglerne om krav til udeareal i forordningens bilag I, pkt. 8.4.2. og 8.4.5. Plantedirektoratet fortolker økologiforordningen sÃ¥ledes, at den enkelte økologiske producent i den nuværende situation selv har mulighed for at vurdere, i hvilket omfang det er muligt og hensigtsmæssigt at etablere en overdækning, sÃ¥ fuglene kan komme ud.Â
Reglerne i bekendtgørelsen om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza har navnlig til formål at varetage dyresundhedsmæssige hensyn. I relation til at begrænse smitte fra vilde fugle har Fødevarestyrelsen positive erfaringer med indelukning eller netoverdækning som effektiv smittebeskyttelsesforanstaltning.
Imidlertid er styrelsen opmærksom på de økonomiske- og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af den gældende lovgivning i relation til netop de økologiske fjerkræproducenter. Styrelsen er derfor i dialog med Plantedirektoratet, fjerkræerhvervet og brancheorganisationer for at finde alternative foranstaltninger, der sikrer en tilsvarende smittebeskyttelse, herunder navnlig i relation til økologiske ande- og gåsebesætninger, idet sådanne besætninger kræver betydelige græsningsarealer, der vanskeligt lader sig overdække med net.
Fødevarestyrelsen har på et møde den 26. september 2006 drøftet spørgsmålet om fritgående ande- og gåsebesætninger med repræsentanter for Plantedirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser, Fjerkrærådet, Herregårdsjægerforeningen og Økologisk Landsforening.
På mødet blev det aftalt, at Fødevarestyrelsen som løsning på den aktuelle problemstilling med dette års slagteproduktion skal tilvejebringe hjemmel til et pilotprojekt, som indebærer, at der på græsningsarealer etableres effektive afværgeforanstaltninger, der sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med udegående slagtetamænder og -gæs, som alternativ til egentlig netoverdækning indtil udgangen af oktober, hvor dette efterårsproduktion er afsluttet .
Sådanne afværgeforanstaltninger kan omfatte lyd og lys (f.eks. angstskrig fra rovfugle, kanonbrag og signallys). Der er erfaring for, at sådanne foranstaltninger i hvert fald i kort tid har en vis effekt, men der foreligger ikke dokumentation for effekt over en længere periode.
Anvendelse af alternative afværgeforanstaltninger i denne efterÃ¥rssæson vil - udover at løse det aktuelle problem for producenterne - kunne bidrage til at indhøste erfaringer, der kan danne grundlag for en mere langsigtet løsning.â€
Lars Barfoed
                                                                                                                   /Thomas Elvensø