Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 49 af 28. oktober 2005 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Spørgsmål:
         â€Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l J den 27. oktober 2005 oplyse, i hvor mange tilfælde af transportørernes overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne i forbindelse med transport af svin der er tale om gentagne overtrædelser af samme transportør?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender om en udtalelse om, hvor mange transportører af svin, der i flere tilfælde har vedtaget bødeforlæg eller er blevet dømt for overtrædelse af reglerne om transport af dyr i perioden 2000-2005.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har den 24. november 2005 oplyst følgende:
â€Til brug for besvarelsen af spørgsmÃ¥let har Fødevarestyrelsen udarbejdet en opgørelse over de transportvirksomheder (herefter benævnt transportører), der har en autorisation til at transportere svin, og hvor Fødevarestyrelsen har modtaget kopi af vedtagne bøder og domme for overtrædelse af bekendtgørelsen[1] om beskyttelse af dyr under transport i perioden 2000 til dags dato 2005. I henhold til meddelelse fra Rigsadvokaten skal Fødevarestyrelsen have indberetning fra politimestrene og politidirektøren om afgørelser vedrørende overtrædelser af reglerne om dyretransport, hvor tiltalte findes skyldig. Fødevarestyrelsen kan imidlertid ikke udelukke, at der er afgørelser, som ikke er indberettet.
I alt 16 transportører har ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger gentagne gange overtrådt reglerne om dyrevelfærd i forbindelse med transport af svin.
Af disse 16 transportører havde 7 begået 2 overtrædelser, 4 havde begået 3, 1 havde begået 4, 2 havde begået 6, 1 havde begået 7 og 1 havde begået 13 overtrædelser.
I alt er der tale om 62 forhold, hvor der er givet bøde eller faldet dom. I 17 tilfælde blev både transportør og chauffør fundet skyldig. I 15 tilfælde blev kun chaufføren fundet skyldig, mens transportøren gik fri. I 30 tilfælde blev transportøren alene fundet skyldig. Her vil det dog være muligt, at det er transportøren selv, der har stået for kørslen.
I flere af sagerne er der afsagt én dom eller givet én bøde for flere forhold. Det drejer sig om transportør nr. 3, hvor chauffør 3A fik en samlet bøde forholdene begået den 16.11.1999 og 03.04.2001, chauffør 3B for forhold begået den 21.10.1999 og 10.12.1999, ligesom vognmanden selv fik en samlet bøde for de ovennævnte forhold. Samme vognmand fik også en samlet dom for forholdene begået den 05.06.2000 og 04.09.2000 af henholdsvis chauffør 3A og chauffør 3B.
Transportør 10 fik i 2001 en samlet bøde for forholdene begået den 29.04.1999, 07.10.1999, 13.12.1999 samt den 14.12.1999. Transportør 12 fik en samlet dom for samtlige forhold, og blev i den forbindelse frakendt retten til at beskæftige sig med dyr i 3 år. Chauffør 14B fik en samlet bøde for forholdene begået den 13.01.2004, 21.09.2004, 20.10.2004 og 30.10.2004, og transportør 14 fik en samlet bøde for de førnævnte forhold sammen med forhold begået af chauffør 14A den 13.01.2004. Transportør 16 fik en samlet dom for begge forhold.
I tre sager, vognmand 7, 10 og 13, har Fødevarestyrelsen opfordret anklagemyndigheden til at samle flere, endnu ikke afgjorte forhold i en samlet straffesag, og medtage spørgsmÃ¥let om fratagelse af autorisation.â€
Fødevarestyrelsen har supplerende oplyst, at i alt 42 transportører er fundet skyldige én gang for at have overtrådt reglerne om transport af dyr. Fødevarestyrelsen har i øvrigt bemærket, at det ikke kan udelukkes, at der er afgørelser, der ikke er indberettet til styrelsen.
Fødevarestyrelsen har endvidere oplyst, at der pr. 25. november 2005 er registreret i alt 803 transportører, der har autorisation til at transportere svin. Disse transportører kan tillige været autoriseret til at transportere andre dyrearter.
Justitsministeriet har den 30. november 2005 anmodet Fødevarestyrelsen om supplerende oplysninger om de tilfælde, hvor svinetransportører i flere tilfælde er fundet skyldige i overtrædelse af reglerne om transport af dyr. Justitsministeriet har endvidere anmodet Fødevarestyrelsen om at oplyse, efter hvilke kriterier Fødevarestyrelsen kontakter anklagemyndigheden og opfordrer til at nedlægge påstand om frakendelse.
Fødevarestyrelsen har den 15. december 2005 oplyst bl.a. følgende:
â€Med henblik pÃ¥ at imødekomme Justitsministeriets anmodning af 30. november 2005 har Fødevarestyrelsen nu har udarbejdet en oversigt over transportvirksomheder (benævnt transportører), hvori er medtaget de ønskede oplysninger om bødestørrelse og overtrædelsens art. Derudover er opgørelsen suppleret med en afgørelse vedrørende transportør 10 om forhold begÃ¥et den 21.10.1999, transportør 3 begÃ¥et den 21.09.2001 og transportør 12 om forhold begÃ¥et 10.03.2003. Oversigten vedlægges.
Autorisation som transportør af hvirveldyr meddeles af Fødevarestyrelsen i henhold til bestemmelserne i § 3b i bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport[2]. Efter bestemmelsen i samme bekendtgørelses § 3d kan styrelsen tilbagekalde en autorisation i tilfælde af gentagne overtrædelser eller en overtrædelse, som har medført alvorlig lidelse for dyrene.
Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 3/2003 omtalt rettighedsfrakendelse i sager om transport af dyr. Fødevarestyrelsen har i forlængelse af denne meddelelse fundet det mest hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om en evt. rettighedsfrakendelse søges afgjort i forbindelse med den straffesag, der i givet fald rejses overfor transportøren.
Når Fødevarestyrelsen fra fødevareregionerne modtager kopi af anmeldelser til politiet om formodet overtrædelse af bestemmelserne om beskyttelse af dyr under transport bliver det vurderet, om det i forbindelse med en evt. straffesag vil være relevant at opfordre anklagemyndigheden til at overveje en rettighedsfrakendelse. Ved vurderingen bliver det lagt til grund, om der er tale om en sag, der har medført alvorlig lidelse for dyrene, eller om der er tale om gentagelse, hvor det vil være relevant at samle flere endnu ikke afgjorte forhold, eller hvor transportøren tidligere har vedtaget bøde(r) eller modtaget dom(me).
I gentagelsessituationer er karakteren af den formodede overtrædelse udover hyppigheden og fordelingen over tid af evt. tidligere afgørelser og indkomne anmeldelser blevet taget med i vægtningen af, hvorvidt anklagemyndigheden skulle opfordres til at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse.
Overtrædelsens karakter har stor betydning i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt anklagemyndigheden skal opfordres til at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse Der lægges vægt på, om overtrædelsen har haft alvorlig og direkte betydning for dyrenes velfærd. Ud fra en veterinærfaglig betragtning skal der ses med særlig stor alvor på overtrædelser med direkte betydning for dyrenes velfærd.
Som eksempler på at overtrædelser med direkte betydning for dyrenes velfærd kan nævnes:
◠Transport af ikke-transportegnede dyr, f.eks. transport af dyr med lidelser i bevægeapparatet og magre dyr i dårlig foderstand, der ikke kan tåle transport med på- og aflæsning samt en evt. omlæsning af køretøjet.
◠For lav frihøjde over dyrene, hvorved ventilation og temperatur kompromitteres, hvilket kan resultere i for høj lufttemperatur - og fugtighed i køretøjet, ligesom dyrene er ude af stand til foretage naturlige bevægelser som f.eks. hovedløft.
◠Mangelfuld ventilation, som hindrer udluftning af vand- og ammoniakdampe samt vanskeliggør temperaturreguleringen i køretøjet.
◠Overbelægning (utilstrækkelig plads).
◠Utilstrækkelig hviletid, så dyrene under en lang forsendelse ikke får en hvileperiode, hvor de kan optage foder, vand og indtage frivillig hvileposition.
◠Manglende adgang til vand, hvor dyrene tørster under en lang transport
◠Når syge dyr ikke er adskilt fra øvrige dyr under transport, og derved kan udsætte hinanden for smertefulde påvirkninger.
I overvejelsen om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse indgår en kvantificering af disse forhold med direkte betydning for dyrenes velfærd. Som eksempel kan nævnes, at en transport med overbelægning på 1-2 % procent forventeligt har forholdsmæssig mindre betydning for dyrenes velfærd end en overbelægning på f.eks. 20 %.
I den forbindelse kan det nævnes, at samspil/interaktion mellem flere typer af overtrædelser kan gøre forholdet særligt kritisk ud fra en dyrevelfærdsmæssig betragtning. Som eksempel herpå kan nævnes samtidig lav frihøjde og et mangelfuldt ventilationssystem, der disponerer for et dårligt fysisk klima i køretøjet.
Som det fremgår af ovenstående, foretager Fødevarestyrelsen således en helhedsbetragtning, når det skal afgøres, om anklagemyndigheden skal opfordres til at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse.
I tre sager, vognmand 7, 10 og 13, har Fødevarestyrelsen pÃ¥ grundlag af ovennævnte kriterier opfordret anklagemyndigheden til at samle endnu ikke afgjorte forhold i en samlet straffesag, og medtage spørgsmÃ¥let om rettighedsfrakendelse.â€
Fødevarestyrelsens skema over de tilfælde, hvor chauffører eller transportører er fundet skyldige i overtrædelse af reglerne om transport af dyr vedlægges.