Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
København, den Sagsnr.: 2093
|
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 12. september 2006 udbedt sig min besvarelse af spørgsmål nr. 467 (FLF alm. del):
Spørgsmål 467:
â€Kan ministeren bekræfte, at der med omlægningen af EU-støtten til landbruget fra produktionsbestemt støtte til arealbestemt støtte ikke er behov for yderligere ændringer af landbrugsstøtten, idet den foretagne ændring ikke pÃ¥virker bestemte produktioner?â€
Svar:
EU har med den gennemgribende reform af den fælles landbrugspolitik i 2003 og med de efterfølgende reformer af markedsordningerne for olivenolie, bomuld og tobak i 2004 og sukker i 2006 gennemført en betydelig omlægning af landbrugsstøtten. Det forventes, at udviklingen vil blive fulgt med reformer af markedsordningerne for vin, bananer og frugt og grønt.
Et væsentligt formål med reformerne er at opnå en større grad af markedsorientering i EU’s landbrugssektor. Med henblik herpå har et centralt element i reformerne været en afkobling af en betydelig del af støtten, således at støtten udbetales til landbrugeren uafhængigt af produktion.
I overensstemmelse med Folketingets vedtagelser herom arbejder regeringen helt overordnet for en liberalisering af landbrugspolitikken. Dette gælder såvel i EU som internationalt i WTO-sammenhæng. Danmark arbejder herunder for en afvikling af al handelsforvridende støtte til landbruget under hensyntagen til forbrugere, u-lande, miljø og dyrevelfærd.
Regeringen arbejder således for en afvikling af den direkte støtte til landbruget og for en yderligere markedsorientering af EU’s landbrugspolitik. På den baggrund støtter regeringen de senest vedtagne reformer, ligesom der arbejdes for yderligere reformer. I relation til den direkte landbrugsstøtte arbejder regeringen for, at støtten i første omgang afkobles helt fra produktionen og på længere sigt nedtrappes og udfases.
Hans Chr. Schmidt
                                                                                              /Camilla Bjerre Søndergaard