Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
 

Den 11. september 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 31. august 2006 (FLF alm. del) anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 465.

 

Spørgsmål nr. 465:

”Vil ministeren oversende det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af FLF, alm. del – samrådsspm. BX den 30. august 2006 om fusk med gødningskvoter?”

 

Svar:

 

Jeg vedlægger til udvalgets orientering hermed mit talepapir fra samrådet den 30. august 2006, samrådsspm. BX.

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

/ Jakob Munkhøj Nielsen


Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri

Den 30. august 2006

 

 

Det talte ord gælder

 

 

Samrådstale - vedr. indførsel af gødning – til samråd i Fødevareudvalget den 30. august 2006, kl. 10

 

Spørgsmål BX:

Vil ministeren redegøre for sagen om danske landmænd, der smugler sig til en større gødningskvote fra Tyskland, og vil ministeren fremlægge en plan for, hvordan disse ulovligheder bliver stoppet.

 

Svar:

 

Jeg vil indledningsvis sige, at jeg er glad for spørgsmålet, fordi det er en god mulighed for at drøfte problemet. Det er et problem, som jeg er meget optaget af og som fortjener en seriøs behandling.

 

Indførsel af gødning til Danmark er som udgangspunkt ikke ulovlig. 

 

Det er derfor vigtigt at understrege, at forekomst af udenlandsk gødning i Danmark ikke i sig selv behøver at være ulovlig.

 

Hvis der alligevel er der tale om et ulovligt forhold, kan der være flere forhold der gør sig gældende. Lad mig give et par eksempler. Det kan være

·       Fordi man ikke er registreret som varemodtager hos SKAT,

·       Fordi udenlandske EU-virksomheder har undladt at rapportere om salg til danske virksomheder via Listesystemet, som administreres af SKAT,

·       Fordi gødningen ikke opfylder de fælles EU-regler blandt andet om mærkning eller

·       Fordi gødningen ikke efterfølgende indskrives i gødningsregnskaberne.

 

Ved den årlige stikprøvekontrol af gødningsregnskaber har Plantedirektoratet ikke konstateret ulovlig indførsel af handelsgødning. Det er derfor ikke muligt at sige noget om omfanget af eventuelle overtrædelser.

 

Når vi skal se på, hvad der skal gøres for at sikre en lovlig anvendelse af indført gødning, vil jeg starte med at henvise til ændringen af gødskningsloven, som Folketinget vedtog i foråret 2006, og som trådte i kraft 1. august 2006.

 

Med denne lovændring blev der skabt hjemmel til at indhente oplysninger fra andre myndigheder, så Plantedirektoratets får bedre mulighed for at kontrollere de virksomheder, hvor der kan være en særlig mistanke.

 

Der sigtes især på muligheden for, at Plantedirektoratet registre samkøres med registreringer hos SKAT. Det er vigtigt at vi får foretaget denne sammenkøring af informationer. For eksempel vil SKAT kunne oplyse, hvilke landmænd, der har indført/modtaget varer fra udlandet, og Plantedirektoratet kan herefter udvælge de pågældende til kontrol af gødningsregnskabet.

 

Plantedirektoratet kontrollerer så landmandens oplysninger om indkøb, produktion (husdyrgødning) og samlet forbrug af gødning. Oplysningerne om indkøb holdes op mod danske leverandørers indberetninger om salg af handelsgødning til den enkelte jordbrugsvirksomhed.

 

I de tilfælde, hvor landmanden har oplyst for lidt i forhold til leverandøren, og der umiddelbart er tale om en overgødskning, vil landmanden blive udtaget til en administrativ kontrol.

 

Viser den administrative kontrol behov for yderligere tiltag, vil Plantedirektoratet gennemføre en supplerende fysisk kontrol på virksomheden. Ved denne kontrol gennemgås fakturaerne for at undersøge om både udenlandsk og indenlandsk gødning er medtaget i gødningsregnskabet.

 

Jeg bliver dog nødt til at sige,  at der ikke er sikkerhed for, at kontrollen kan afsløre direkte svindel, som f.eks. hvis gødning faktureres som korn eller betales helt uden om regnskabet (f.eks. kontant) og derfor ikke figurerer nogen steder. Hvis der er en berettiget mistanke om sådan noget, må der ske anmeldelse til politiet.

 

Endelig er jeg nødt til at pege på, at hvis man har konstateret, at en landmand har hentet gødning i udlandet, kan man ikke fastslå, om det er et ulovligt forhold i forhold til gødskningsreglerne, førend det  kan kontrolleres, om landmanden har medtaget gødningen i sit gødningsregnskab.

 

 

Min plan i relation til disse påståede ulovligheder er, at Plantedirektoratet i samarbejde med politi og skattemyndighederne gør følgende:

 

1.    Med udgangspunkt i den nye hjemmel til samkøring af registre i SKAT og Plantedirektoratet udøves der en mÃ¥lrettet og fokuseret kontrol. Her bruger vi muligheden for samkøring af oplysninger. Jeg her netop talt med Plantedirektoratets direktør, der mener at der her ligger et godt nyt kontrolværktøj.

2.    Samarbejdet med SKAT styrkes i forbindelse med den fysiske spotkontrol, som SKAT allerede gennemfører pÃ¥ den indre EU-grænse og ydre EU-grænse.

3.    Samarbejdet med den enhed i SKAT, der varetager kontrollen med kvælstofafgiften, styrkes.

4.    I løbet af efterÃ¥ret 2006 har Plantedirektoratet planlagt gennemført en særlig kontrol af handelsgødningsleverancer. Fokus vil her være pÃ¥ de virksomheder, der findes frem ved samkøring med registre hos SKAT.

5.    Der er indledt et samarbejde mellem politi, SKAT og Plantedirektoratet, hvor man i øjeblikket undersøger muligheder for at udarbejde en vejledning om relevante observationspunkter i forbindelse med Færdselspolitiets stikprøvekontrol af godstransporter pÃ¥ danske veje. Vi er nødt til at have politiet med og politiet vil gerne deltage.

 

Jeg kan ikke love, at denne indsats giver sig udslag i, at der konstateres import af handelsgødning. Men der er ingen tvivl om, at det med den nye hjemmel i gødskningsloven og med det nævnte samarbejde med politi og SKAT er gjort sværere at undlade at indregne indført handelsgødning i gødningsregnskabet.

 

Jeg vil gerne til slut gentage, at jeg er glad for, at Fødevareudvalget har indkaldt til dette samråd. Jeg vil gerne holde udvalget orienteret om udviklingen med kontrollen. Ulovlig indførsel af gødning influerer på flere andre områder vedrørende landbrugets miljøforhold. Den indsats, vi yder for at sikre bedre miljø og mere natur svækkes, hvis nogen bryder reglerne. Problemstillingen er meget kompleks. Vi gør en stor indsats i Fødevareministeriet og prioriterer kontrolindsatsen højt. Vi bruger mange ressourcer på at tage hånd om problemet.