Udkast til tale

<DOCUMENT_START>

til ministeren til brug ved samråd i Folketingets

Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

den 27. oktober 2005

Samrådsspørgsmål L:

”Vil ministeren i forlængelse af notatet om Kommissionens rapport om tilbagebetalingskrav på eksportrestitutioner for levende dyr af 3. oktober 2005 samt Kommissionens rapport herom, jf. FLF alm. del – bilag 15, redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at stoppe disse transporter?”

 

1. Jeg vil gerne indlede med at takke udvalget for at have stillet tre samrådsspørgsmål om støtte til eksport af levende dyr.

 

 

Jeg vil indledningsvist minde om, at eksportstøtte hører under fødevareministerens område, og at det derfor ikke tilkommer mig at udtale mig om selve støtteordningerne, og hvilke initiativer regeringen vil tage for at standse disse transporter.

 

2. Når det så er sagt, er jeg udmærket klar over, at transportreglerne og reglerne om eksportstøtte i et vist omfang hænger sammen. Reglerne om transport af dyr er nemlig desværre ikke til hinder for at sende dyr ud på disse lange transporter, som strækker sig over flere døgn, ja helt op til uger.

 

Under forhandlingerne om transportforordningen forsøgte vi at få skærpet reglerne om transporttid betydeligt. Danmark ønskede således, at forordningen skulle indeholde en maksimal transporttid på 8 timer for slagtedyr, og at det ikke skulle være muligt at forlænge transporten ved at give dyrene en hvileperiode undervejs.

 

Men efter lange og svære forhandlinger viste det sig, at de andre EU-lande ikke ønskede at stå sammen med Danmark om at få gennemført de nødvendige væsentlige forbedringer af forholdene for dyr under transport. For et års tid siden blev transportforordningen vedtaget – uden skærpede regler om transporttid og imod Danmarks stemme.

 

3. Resultatet blev, at de nugældende regler i transportdirektivet videreføres i forordningen. Det er beklageligt – og uforståeligt – at de andre lande ikke ville være med til at fastsætte nye maksimale transporttider!

 

Reglerne medfører, at transporten som udgangspunkt ikke må overstige otte timer. Transporttiden kan dog forlænges, hvis transportmidlet opfylder en række krav, og der gælder i så fald regler om køre- og hviletid for hver dyreart. Efter en hvileperiode af en vis længde, kan dyrene atter transporteres, og der er ingen øvre grænse for, hvor mange døgn en samlet transport kan strække sig over, blot de angivne hvileperioder overholdes undervejs. Netop manglen på øvre grænse gør det muligt at sende dyr på lange, lange transporter til lande som Ægypten og Libanon.

 

4. Regeringen vil fortsætte kampen i EU for at forbedre forholdene for dyr under transport. Det er imidlertid ikke realistisk at tro, at Kommissionen vil fremsætte forslag til nye regler om transport af dyr nu og her. Men vi kæmper for forbedringer, hver eneste gang lejligheden byder sig.

 

Heller ikke på hjemmefronten læner vi os tilbage og venter på, at de øvrige lande skifter holdning. Vi arbejder derimod aktivt på at udnytte hver eneste mulighed for at skærpe de nationale regler for transport af dyr.

Nu vedrører dette samrådsspørgsmål imidlertid EU’s støtte til eksport af kvæg fra EU til tredjelande. På dette område er det ikke muligt at fastsætte nationale regler, der forbedrer dyrenes velfærd.  

 

Som jeg nævnte indledningsvist hører reglerne om eksportstøtte under fødevareministerens område, og jeg henviser derfor til ham for en nærmere redegørelse for denne problemstilling.