|
København, den 26. september 2006 Sag: 1874/232155
|
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 28. august 2006 (Alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 450:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. august 2006 fra Landsforeningen Levende Hav vedrørende situationen for dansk fiskeri, jf. FLF alm. del – bilag 606â€.
Svar:
Et af formålene med Ny Regulering var, at gennemføre en tilpasning af flåden for at skabe bedre økonomi for den enkelte fisker og reducere fiskeritrykket. Fødevareøkonomisk Institut havde forud vurderet, at overkapaciteten i den demersale flåde var på omkring 30 %.
Som udgangspunkt ønskede aftaleparterne ikke at gennemføre flådetilpasningen gennem en ophugningsordning, der i givet fald ville beløbe sig til et beløb i størrelsesorden 700 mio. kr. Ophugning med offentlige midler er efter regeringens opfattelse en dårlig løsning for et erhverv, der bør bidrage positivt til samfundsøkonomien. Hertil kommer, at fartøjskapacitet, der udtages med offentlig støtte på grund af EU-reglerne, ikke igen kan indsættes, hvorved mulighederne for en fremadrettet flådemodernisering med fx bedre mandskabsforhold i væsentlig grad beskæres.
Parterne vurderede, at Ny Regulering i betydeligt omfang ville sikre en flådetilpasning, hvor der blev skabt økonomi i fiskeriet og hvor kapaciteten kunne forblive i Danmark, og at det derfor var tilstrækkeligt at sikre, at indtil ca. en tredjedel af den overskydende flådekapacitet kunne udtages med offentlig støtte.
Som bekendt medførte Ny Regulering, at den relativt omfattende, men nødvendige flådetilpasning er sket hurtigere, end hvis den skulle afvente resultatet af den generelle erhvervsdepression, der bestod før Ny Regulering. Flådetilpasningen er sket som følge af, at fiskere har valgt at investere i køb af fartøjer og kvoter, Det forhold, at det fulde ophugningsbeløb ikke er opbrugt tilskriver jeg det meget hurtige og positive skift i erhvervsklimaet, der er sket efter aftalen om Ny Regulering.
Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 3. november 2005 indebar, at der blev afsat 240 mio. kr. til gennemførelse af en ophugningsordning der, som det hedder i aftalen, "giver mulighed for at fiskere, der i forbindelse med Ny Regulering ønsker at forlade erhvervet kan få støtte hertil." Det er således ukorrekt, når Landsforeningen Levende Hav skriver, at ophugningsordningen havde "det ene formål, at skaffe flere konsumfisk til de fiskere som fortsætter i fiskeriet".
Aftalen om Ny Regulering omfatter en række udvalgte demersale fiskerier samt industrifiskeri og pelagisk fiskeri. Aftaleparterne var enige om, at prioritere ophugningsstøtten til fartøjer, der er omfattet af systemet med fartøjskvoteandele (FKA). Hovedparten af FKA-arterne er demersale konsumarter, men brisling, som typisk er en industriart, er også omfattet.
Aftalen om ophugningsordningen i 2006 er gennemført med Bekendtgørelse nr. 91 af 14. februar 2006 med senere ændringer. Med Bekendtgørelsens bestemmelser i § 2 og 3 er det sikret, at fartøjerne inden for konsumfiskeriet – FKA-arterne – prioriteres. Prioriteringen har imidlertid ikke haft praktisk betydning, da alle berettigede fartøjer, som har søgt ophugningsstøtte i 2006 – såvel FKA-fartøjer som øvrige fartøjer – har fået tilsagn om støtte, idet ansøgningsmassen udgjorde knap 240 mio. kr. Alle FKA-fartøjer har således som det var forudsat i den politiske aftale haft mulighed for at komme i betragtning til ophugningsstøtte.
De fiskere, der fik tilsagn om støtte, har haft en periode på 4 uger til at acceptere støtte. 4-ugers fristen for at acceptere støtten udløb den 28. august 2006. Jeg kan oplyse, at et betydeligt antal fartøjer - såvel FKA-fartøjer som industrifartøjer - har valgt ikke at udnytte tilsagnet om ophugningsstøtte, således at der på nuværende tidspunkt resterer godt 120 mio. kr. uforbrugte midler på ophugningsordningen.
Der har været gennemført to ophugningsrunder. Resultatet heraf er, at der er meddelt tilsagn til 41 fartøjer svarende til et samlet beløb på ca. 113 mio. kr. Heraf udgør fartøjer med betydelige aktiviteter inden for konsumfiskeriet 25 stk. svarende til et samlet beløb på ca. 40 mio. kr.
Antallet af fartøjer som i det store og hele udelukkende har fisket efter industrifisk (brisling) udgør 16 stk. svarende til et samlet beløb på ca. 73 mio. kr.
M.h.t. Landsforeningen Levende Havs påstand om at de mindre fartøjer ikke fik større kvoter, således som stillet i udsigt, kan jeg oplyse af den politiske aftale herom er gennemført i bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006, § 44, hvor de aftalte ekstra mængder til kystfiskersegmentet indgår.
Jeg må derfor afvise Landsforeningen Levende Havs skriverier som værende baseret på ukorrekte antagelser, misvisende læsning af aftalen om Ny Regulering og ren spekulation.
Angående bomtrawl skal jeg henvise til vedlagte notat af 12. september 2006 fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, som jeg henholder mig til.
Hans Chr. Schmidt
/Mogens Schou
Danmarks Fiskeriundersøgelser
Direktionssekretariatet
J.nr. 2006-222-0035
12. september 2006
Notat vedr. Landsforeningen Levende Hav’s bemærkninger til Danmarks FiskeriunderÂsøÂgelsers notater: Notat vedr. effekten af bomtrawling pÃ¥ havmiljøet, j.nr. 2006-222-0033 af 26. juni 2006 og notat vedr. fordele og ulemper ved brug af bomtrawl og bundskovltrawl og discard ved disse fangstmetoder, j.nr. 2006-222-0034 af 28. juni 2006.Â
Landsforeningen Levende Hav kritiserer i et notat bilagt brev af 22. august til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmark Fiskeriundersøgelsers behandling af bomtrawl og bomtrawlsfiskeri i ovennævnte to notater. I nærværende notat kommenterer Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) Landsforeningen Levende Hav’s kritikpunkter.
Landsforeningen Levende Hav skriver, at DFUs beskrivelse af bomtrawl ikke er korrekt mht. størrelsen af bommen, og at de har en metalbom pÃ¥ op til 18 meter og ikke 12 meter, som DFU skriver. Iflg. artikel 30, stk. 1, i de tekniske regler (RÃ¥dets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer) er det forbudt fartøjer â€at anvende eller have bomtrawl om bord med en bomlængde pÃ¥ over 24 m eller bomtrawl, hvis samlede bomlængde mÃ¥lt som summen af længden af hver bom overstiger 24 m eller kan forlænges til mere end 24 mâ€. Den maksimale tilladte bomlængde for et enkelt bomtrawl er sÃ¥ledes 24 meter. I praksis opererer langt de fleste bomtrawler imidlertid med to lige store bomtrawl samtidig og bomlængden, for den enkelte bomtrawl, er derfor normalt 12 meter eller derunder.
Landsforeningen Levende Hav fremfører at bomtrawl ikke er tilladt i Kattegat og Østersøen, fordi man skønnede at områderne bliver ødelagt af bomtrawl, og ikke som anført i DFUs notater fordi landene i de nævnte områder ikke ønsker at tillade bomtrawlfiskeri hovedsageligt for at beskytte traditionelle fiskerier. Forbud mod bomtrawlfiskeri blev senest diskuteret i forbindelse med Ministerrådets vedtagelse af nye tekniske regler for Østersøen. I diskussionerne fremførte adskillige medlemslande fra Østersøområdet at de ønskede at bevare det nuværende fiskerimønster, at introduktion af bomtrawlsfiskeri kunne ændre det og at de derfor var imod at tillade bomtrawlsfiskeri.
Landsforeningen Levende Hav påstår, at discard i bomtrawl og skovltrawl ved anvendelse af forskellige maskestørrelser ikke er undersøgt, og at DFU ikke har information herom. Det er ikke korrekt. DFU har siden 1995 i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening indsamlet oplysninger om discard i danske fiskerier herunder såvel bom- som skovltrawlsfiskerier. DFUs vurdering af discard er baseret på disse undersøgelser samt tilsvarende undersøgelser gennemført i bl.a. Holland.
Â
Landsforeningen Levende Hav’s tolkning af DFUs sammenligning af bomtrawl og skovltrawl går meget længere end berettiget. DFU forsøger at beskrive så kort og nøgtern som muligt den dokumenterede viden, der er på området. Der er ikke tale om misinformation, men om information.