Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 445 og (Alm. del) stillet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 23. august 2006.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 445 stillet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 23. august 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del)

 

 

Spørgsmål 445

 

Hvordan sikrer ministeren, at der er et tilstrækkeligt antal dyrlæger uddannet, som kan og vil udføre sundhedsrådgivning i kvægbesætninger?

 

Svar:

 

Det er vigtigt, at optaget af dyrlægestuderende svarer til behovet i sektoren. For at tilpasse udbudet af kandidater fra dyrlægestudiet til efterspørgslen på arbejdsmarkedet bliver der løbende foretaget justeringer af optaget i samråd med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), der har ansvaret for at udbyde og udvikle uddannelsen inden for rammerne af universitetsloven.

 

Videnskabsministeren kan fastsætte optaget af dyrlægestuderende ifølge universitetsloven. Det årlige optag på dyrlægestudiet er øget markant de sidste 5 år. I en årrække har det ligget på ca. 120 optagne om året. Det blev øget til 140 optagne i 2002 og 178 optagne i 2006.

 

Studieordningen 2006-07 for kandidatuddannelsen til dyrlæge indebærer, at dyrlægestuderende på 2. semester af kandidatuddannelsen skal vælge en af fem forskellige differentieringer (faglige profiler), hvoraf to beskæftiger sig med emner relateret til sundhedsrådgivning i forhold til kvægbesætninger. Det drejer sig om henholdsvis ”fødevaresikkerhed” og ”produktionshusdyr”, hvor den studerende bl.a. lærer at forebygge spredning af sygdomme og at sikre fødevaresikkerhed. Der er i alt afsat plads til 75 studerende på ”fødevaresikkerhed” og ”produktionshusdyr”. Til sammenligning er der afsat 45 pladser til differentieringen ”mindre husdyr”.

 

KVL’s begrundelse for at placere de studerende på de fem differentieringer er dels hensynet til en effektiv udnyttelse af laboratoriekapaciteten og dels beskæftigelseshensyn. Ved at fordele de studerende på forskellige differentieringer sikres det, at der bliver uddannet dyrlæger, der kan varetage fødevaresikkerhed samt dyrlæger med viden om produktionshusdyr mv. og ikke kun dyrlæger specialiseret i ”mindre husdyr”.