Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 10. august 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig besvarelse af følgende spørgsmÃ¥l 443:Â
Spørgsmål 443:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Dansk Fjerkræ Forum vedrørende erfaringerne efter 4 udbrud af fugleinfluenza i Danmark, jf. FLF alm. del – bilag 594.â€
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
â€ForÃ¥rets og sommerens fund af aviær influenza i vilde fugle i Danmark, samt udbrud af højpatogen aviær influenza i Hundslev og udbrud af lavpatogen aviær influenza i henholdsvis Tommerup, Løvel og ved Rudkøbing, har ganske rigtigt bidraget med en række lærerige erfaringer.
Fødevarestyrelsen har netop henover sommeren 2006, arbejdet på at justere reglerne om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza således, at disse bygges op omkring tre risikoniveauer, der baseres på trækperioder og placering af zoner og områder m.v. oprettet efter fund af aviær influenza.
Det er korrekt, at der efter udbrud i en mindre hobbybesætning sjældent foregår et så stort opsporingsarbejde, som der gør efter udbrud i en større erhvervsbesætning, netop fordi erhvervsbesætninger ofte har en stor omsætning og dermed flere kontakter, der også kan blive smittet.
Det er en udbredt antagelse, at fjerkræ holdt udendørs på åbne arealer har større modstandskraft mod infektioner end fjerkræ holdt indespærret på mindre plads. Der er ikke videnskabelig dokumentation for denne antagelse. Tværtimod gælder det for f.eks. Campylobacter, at tæt på 100% af udegående høns er inficerede med Campylobacter, medens langt færre (25-30%) af konventionelt opdrættede slagtekyllinger huser Campylobacter. Årsagen er, at indespærringen udgør en biosikkerheds-barriere mod udefra kommende smitte.
En fysisk adskillelse mellem fjerkræ, erhverv som hobby, og vilde fugle ved netoverdækket indhegning har således til formål, at minimere kontakt mellem fjerkræholdet og de vilde fugle. Smitterisikoen elimineres ikke fuldstændigt, men netoverdækket indhegning forhindrer, at vilde fugle tiltrækkes af mulighed for social kontakt og af foderpladser og dermed forøger smitterisikoen.
Fødevarestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der ikke bør sondres mellem hobbyfjerkræ og erhvervsfjerkræ i de nye regler om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza. Hverken det nyligt vedtagne direktiv om bekæmpelse af aviær influenza eller de kommissionsbeslutninger, som implementeres ved bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza, sondrer mellem hobby- og erhvervsfjerkræ. Hertil kommer, at en sondring mellem hobby- og erhvervsfjerkræ kan komme til at medføre, at en hobbybesætning og en erhvervsbesætning med samme størrelse fjerkræhold vil være underlagt forskellige regler, selvom de to besætninger ud fra et epidemiologisk synspunkt har samme risiko for at blive smittet med aviær influenza.
Således skal en hobbyhønseholder med 10-20 høns, der sælger æg til sine naboer, være registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) og indgå i salmonellaovervågningsprogrammet. Herved bliver vedkommende registreret som erhvervsbesætning, mens naboen, der selv aftager æggene fra sine tilsvarende 10-20 høns og dermed ikke skal være registreret i CHR, har status som hobbyholder, uanset at risikoen for at blive smittet med aviær influenza er ens for de to besætninger.
Endelig viser erfaringerne fra forårets udbrud i Hundslev på Fyn, at en hobbybesætning med ca. 100 stk. fjerkræ kan blive smittet med aviær influenza, hvis ikke nogle få og simple forebyggende foranstaltninger bliver efterlevet. De restriktioner, bekæmpelsesforanstaltninger og eksportbegrænsninger, som et sådan udbrud giver anledning til, er de samme som efter et udbrud i en erhvervsbesætning.
Fødevarestyrelsen finder sÃ¥ledes ikke, at der er veterinærfaglig grundlag for at sondre mellem hobbyfjerkræ og erhvervsfjerkræ.â€
                                                                                                                   /Birgit Gottlieb