Folketinget

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

/

 

J.nr.: 1982

17. juli 2006

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 23.juni 2006 (FLF alm. del.) anmodet om min besvarelse af følgende stillede spørgsmål 430:

 

 

Spørgsmål nr. 430:

Vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde fødevareregionernes velfærdskontrol har opgivet at medvirke til at rejse tiltale for overtrædelser af dyreværnsloven på grund af ressourcemangel?

 

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Ved fastlæggelsen af den periode, for hvilken kontrolpraksis undersøges, er der lagt vægt på, at kontrollen med dyrevelfærd i besætninger fra 1. januar 2004 blev intensiveret, bl.a. ved at udvide antallet af kontrolbesøg fra 2 % til 5 % og ved at udvide antallet af dyrearter omfattet af velfærdskontrollen. Hvad denne del af velfærdskontrollen angår, falder det derfor naturligt at spørge til perioden fra 1. januar 2004 og frem. For at få et ensartet materiale har Fødevarestyrelsen valgt at spørge fødevareregionerne om perioden fra 1. januar 2004 til 4. juli 2006 også hvad angår velfærdskontrol i forbindelse med transport af dyr og på slagterier.

 

Efter at have forespurgt fødevareregionerne kan Fødevarestyrelsen oplyse, at det ikke i den undersøgte periode er forekommet, at fødevareregionernes velfærdskontrol har opgivet at medvirke til at rejse tiltale for overtrædelser af dyreværnsloven på grund af ressourcemangel.

 

Det bemærkes, at afgørelsen af spørgsmål om tiltalerejsning hører under politi og anklagemyndighed.”

 

 

 

 

Lars Barfoed

 

 

/Maria Krohn